At stå ved sig selv

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg har som tidligere nævnt et kursus i coaching. Jeg er i gruppe med den her vidunderlige pige, der har en varme og ro, jeg har set hos få. Vi coacher hinanden og det hun hjælper mig med er at få styr på spisevanerne. Spisevaner er ikke bare en vane, men også en mekanisme, der træder i kraft for at beskytte sig selv. I hvert fald hos nogle. Jeg spiser, når jeg er urolig, når jeg er træt, når jeg er bekymret, når jeg er frustreret og fortsæt selv listen… Så for mig er det også et spørgsmål om at minimere de negative følelser i mit liv, hvis jeg skal have styr på det der med kalorierne og så at finde alternative strategier for at håndtere hårde tider, så jeg ikke begraver mine bekymringer i kage. Jeg talte med mit vidunderlige gruppemedlem om, at jeg længe har tænkt på at offentliggøre på facebook at jeg bor med min kæreste og at vi skal giftes. Hun synes det var en rigtig god idé af den simple grund at andres skam æder mig op. Jeg skammer mig jo ikke selv, men når jeg lader andre diktere hvordan jeg skal leve mit liv, så tager jeg deres skam og integrerer den i mit system, hvilket nedbryder mig. Den første person i Verden, der skal bakke mig op og støtte mig er mig selv. Det er både mit ansvar, pligt og ret at stå ved, hvem jeg er. Både hun og jeg er derfor enige om, at det vil betyde rigtig meget for mit generelle velbefindende at få ryddet op i hemmeligheder og skam og smidt det ud, som ikke er mit. Derfor har jeg skrevet et facebookindlæg, som jeg smider op senere i dag. Det er en god beslutning.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Advanced Conflict Management

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Eksamen i kurset Advanced Conflict Management består af en rapport (60 % af karakteren) og en mundtlig prøve (40 %), der tager udgangspunkt i rapporten. Vi vælger selv en case og fik at vide, at det vigtigste var at vi personligt brændte for konflikten, at den havde vores interesse og at vi synes det var spændende. Det første jeg kom til at tænke på i den forbindelse var selvfølgelig min familie. Min familie, altså inklusive onkler og tanter og mine forældre fætre kusiner, er crazy. Der er et utal af konflikter ustandseligt og de er meget sjældent konstruktive. Konflikten der har den største opmærksomhed og som også er den længstvarende og mest alvorlige til dato er alt det her om min bror og hans kone. Der er delte meninger i familien om, hvordan det skal håndteres at min bror giftede sig med en pige af lavere kaste og disse meningsforskelle fører til konflikter, der er ubehagelige for alle involverede. Jeg har brugt meget tid på at iagttage denne konflikt og den påvirker mig ligesåmeget som den påvirker resten af den nærmeste familie. Men jeg forstår den ikke rigtigt til bunds, jeg synes det er uigennemsigtigt hvor de forskellige parter står og hvorfor folk agerer som de gør. Derfor ville det for mig være fantastisk at kunne beskæftige mig med lige præcis denne problemstilling i mit kursus, fordi det ville give mig en enestående mulighed for at arbejde i dybden med problemstillingen og forsøge at forstå den. Jeg var i tvivl om, hvorvidt det var i orden taget i betragtning at det jo ikke er en miljø eller naturrelateret konflikt, men jeg talte med min forelæser, der gav mig grønt lys. Jeg skal derfor arbejde med min egen familie som case og jeg er ovenud begejstret:) Jeg lægger rapporten op her på siden, når den er færdig om to måneder. Den er på engelsk.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Coaching

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg er jo voldsomt interesseret i mennesker, menneskers velbefindende og hvordan de lever deres liv. Derfor har jeg også en naturlig interesse for coaching-området og har været så heldig, at kunne tage coaching som et af mine valgfag. Vores underviser, Reinhard Stelter, gjorde os opmærksom på at Københavns Universitet udbyder en række coaching oplæg, som er oprettet udelukkende for at sprede viden om coaching og forskningen på området og opfordrede til at følge oplæggene for at supplere undervisningen og pensum. Jeg har været til 2 oplæg og har 3 mere skrevet i kalenderen og må sige at jeg hidtil har været meget begejstret. Oplægsholderne slynger omkring sig med fagord, jeg ikke selv er vant til, og min hjerne sidder og savler af begejstring over alt det nye, spændende stof, den injiceres med. Hvis du interesserer dig for selvudvikling, coaching, psykoterapi og lignende vil jeg kraftigt anbefale dig at kigge forbi til et sådant oplæg. Det er gratis og varer kun 1,5 time. Hvad mere kunne man ønske sig?

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Hjerneforstoppelse

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg har det forfærdeligt i min hjerne. Jeg arbejdede på Ræven og det gik godt, men som arbejdet skred frem, blev det mere og mere ubehageligt at være mig. Jeg kan ikke overskue, hvad en eventuel udgivelse af bogen vil betyde for mig – underforstået hvordan min familie og det tamilske samfund vil reagere på den. Jeg er urolig og bekymret og ubehaget formår at spænde ben for min arbejdsindsats, så jeg nu har en bog, der banker mod min hjerneskal for at blive skrevet og lukket ud, samtidig med at mine følelser har dikteret arbejdsforbud. Det er hæsligt. I et forsøg på at glemme de stridende parter vil jeg tilbringe resten af aftenen med at se Game of Thrones og i morgen vil jeg lade det rationelle jeg tage over og se, hvor langt jeg kan komme med bogen.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Ræven

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg er ved at skrive en bog. Arbejdstitlen er Ræven og den er ment som et opgør med min opdragelse, som jeg føler begrænser mig og samtidig er den startskudet til en mere offentlig mig. Den er ret lille, min bog om ræven, men det gør den ikke mindre svær at skrive. Jeg er især optaget af de etiske aspekter om hvad jeg kan tillade mig at skrive om andre personer og her tænker jeg især på mine forældre. Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg elsker mine forældre og mit dilemma opstår, når jeg har nogle ting, jeg vil dele med verden på grund af den læring der ligger det, men det samtidig ikke er noget mine forældre har lyst til at dele.

Status er at jeg arbejder på den i disse dage og at jeg sender den til nogle betroede, som kan kommentere på, hvad de synes. Så må jeg yde en smule selvcensur, hvis de alle synes at jeg er for udleverende. Det går op for mig, at jeg lyder meget vred og bitter mange steder, følelser, som er forældede og som jeg er glad for at kunne luge ud af teksten. Ræven har været under opsejling i snart 2 år tror jeg og jeg kan mærke, at den gerne snart vil færdiggøres. Derfor vil jeg følge kloge hoveders råd om hvordan man opnår succes og fokusere. Ræven har min fulde opmærksomhed de næste par dage.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Argh #%*@!

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Fem dage til at forberede 17 spørgsmål. Damn. Er allerede komplet demotiveret og opgivende. Fortæller mig selv, at jeg bliver nød til at forsøge. Så her sidder jeg, tvær og træt, og forsøger at hitte rede på stoffet. Gnmpf.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Træning – vindundermidlet mod tungsind

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg havde en rigtig dårlig start på dagen og endte med at ligge i sengen og se YouTube videoer og blive mere og mere sur indtil 14-tiden. Så fik jeg nok, stod op og råbte bogstaveligt af mig selv, smed sutskoene ind i døren nogle gange og kom afsted til træning. Jeg var så gal på mig selv og verden og eksamenslæsningen og besluttede at fyre al den sydende energi af i fitness centeret og ikke gå derfra før jeg var i måske ikke godt humør, men tilfreds humør. Det blev til 1,5 times tilfældig blanding af sjipning, løb, roning, lunges, stabilitetsøvelser og styrketræning og jeg tog derfra i faktisk rigtigt dejligt humør. Jeg glemmer det igen og igen. Træning er min lykkepille. Jeg vil forsøge at huske det i den kommende eksamenspressede tid.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Første madklub var en succes

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Drageånde-tzatziki, frikadelle-os, 4,5 liter rødvin, håndboldkamp, en badeværelses – klipning, en rødvins-ørlende middagsgæst og en massiv opvask. Min første madklub var en succes og jeg glæder mig til februar måneds madklub. Jeg fik ikke taget et eneste billede, sorry, men det vil jeg huske at gøre for fremtiden.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Min madklub

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg elsker mad, jeg elsker godt selskab og jeg kender alt for mange dejlige mennesker, jeg ikke får set nok til. Så nu har jeg oprettet min egen lille madklub, hvor jeg én gang om måneden lægger hus til et middagsselskab. Jeg bestemmer dato og menu, handler og kokkerer og regningen splitter vi. Vi har den første middag i aften og jeg glææææder mig:)

Vi bliver 8 mand, menuen står på græske frikadeller og hjemmelavet tzatziki, der er masser af rødvin og i morgen kan vi sove længe. Så bliver det altså ikke bedre.

Min madklub er endnu et skridt i retning af et liv fuld af liv og glæde. Og det gør mig glad og stolt at gå den vej.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Selvstændighed og voksenlivet

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Som barn kunne jeg ikke vente med at blive voksen.
Jeg ville få nøgler og kort.
Jeg ville kunne låse mig ind.
Jeg kunne købe hvad jeg havde lyst til.
Jeg ville ikke skulle spørge nogen om lov.
Jeg ville bestemme selv.
Jeg ville være fri.

Så blev jeg voksen.
Jeg blev klogere.
Så mange valg.
Så mange pligter.

Jeg glemte, hvor frihedshungrende jeg var og ville ønske, at nogen andre ville tage beslutningerne for mig.
Jeg blev grå og tung, som voksne ofte gør.

Men i går var anderledes.
Vi sad i hendes nye lejlighed.
Buggi Burger fra den sorte gryde.
Sød, boblende Asti.
Levende lys og drømme, der rikochetterede mod væggene
nyt liv, nye muligheder
kun åbne døre
og hele livet for os.

Berusende.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry