Skip to content

For megen egenstyring

Bua. Kender I det, at I har så få skemalagte aktiviteter og så megen mulighed for selv at tilrettelægge jeres dag, at I i stedet for at gøre netop dette bare giver op?

Sådan har jeg det i perioder. Der er alt for meget jeg skal og forbløffende få mennesker til at holde mig op på det før det er for sent. Pludselig er jeg voksen og det forventes at jeg klarer absolut alting selv. Og når jeg forsøger at få lidt menneskekontakt og derfor retter henvendelse til diverse institutioner, når ærinder skal klares, så henvises jeg til deres hjemmeside eller tast-selv-service telefon.

Er der noget, der rammer en ekstrovert person, så er det manglen på menneskekontakt. At skulle gøre alting helt alene, uden smil, uden øjenkontakt, uden tilstedeværelsen af et andet levende menneske.

Så jeg går derfor nogen gange i håbløshedens grøft og bliver helt inaktiv.

Det er sådan en weekend, jeg lige har overstået. Absolut intet produktivt kom der ud af den. Og jeg tænkte, at jeg for evigt ville være hende den ynkelige, der ikke kunne få livet til at hænge sammen eller give mening og den tanke gav mig ikke specielt meget mere energi.

Men så stod jeg op i morges og tænkte: jeg gider sgu ikke at være sådan et sølle offer i dag. Nix. Pak tasken, sæt håret i arbejdsknolden og tag ud og spark verden i røven. Du er sej og du kan godt det her.

Så nu sidder jeg på biblioteket og gør hvad der skal gøres uden at klynke eller tænke for meget over, hvor hårdt det er.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *