Da jeg blev gift

Henna, mehndi, maruthani

Jeg har planlagt at holde en henna-aften i forbindelse med brylluppet. Jeg har aldrig været til en henna-aften selv, men jeg tænkte at en gang skulle jo være den første og når nu, de fleste af os er så vilde med maruthani, som det hedder på tamilsk, så kan vi ligeså godt gøre det til en festlig begivenhed.

Henna/mehndi/maruthani er en pasta, som oprindeligt blev lavet af hennaplanten. Pastaen påføres hænder og fødder i forskellige mønstre og når den er tør har man fået midlertidige rødlige tatoveringer, som holder op til omkring en måned før de forsvinder. Mønstrene er forskellige alt efter, hvor man er i Verden, men der er mange af os, som ikke ved en disse om hvilke mønstre, der kommer hvorfra og hvad de betyder. Vi synes bare det er pænt.

Jeg elsker at få lavet maruthani og føler mig vitterligt, som en eller anden skønhedsgudinde, når jeg vimser rundt med farvede hænder og fødder. Det er så ultimativt luksuriøst og feminint at have maruthani på.

Jeg har fået lagt maruthani til forskellige festligheder, som menstruationsfester og bryllupper, men også for sjov, da jeg var i Indien. Jeg kan huske, at der var et år, hvor jeg lavede “maruthani” på mine yngre kusiner med en kuglepen og de var så begejstrede. Maruthani er simpelthen en af livets små store glæder.

Henna-aftenen vil blive holdt 3 dage før brylluppet for at mønstrene kan nå at blive rigtig mørke. Farven udvikler sig nemlig de første ca. 3 dage før den langsomt forsvinder igen, når hudcellerne fornyr sig selv. Vi kommer til at være i mine forældres hus og jeg glæder mig sådan til at opleve, hvordan den gamle villa igen kommer til at summe af liv og glade mennesker.

Som brud er det især mig, som skal have lagt maruthani, men også min søster og kusiner og veninder er selvskrevne til at deltage. Når vi nu skal smukkeseres, hvorfor så ikke gøre det sammen? Traditionelt er det kun kvinder, der får lagt maruthani. Børn får også lagt maruthani, men kun meget små og simple mønstre, som ikke minder om de voksnes. Jeg har aldrig set min mors generation med maruthani, men fordi at det her bryllup er specielt og indeholder så mange nye og spændende aspekter inviterer jeg også Askes voksne-voksne familiemedlemmer med til henna-aftenen. I den forbindelse skulle man da næsten også få overtalt mor og mostre til at få en lille blomst på hånden. Men så igen. Hvem skal så varte os op, mens maruthanien tørrer? Mor og mostrene plejer at være dem, der vimser rundt og sørger for at hælde citronsaft på alle døtrenes maruthani, så farven får godt fast. Det er hygge.

Rent praktisk booker vi 1-3 henna-piger, som kommer ud og lægger maruthani på dem, der har meldt sig. Man betaler selv for sin egen maruthani og kan således få det så småt/billigt eller omfattende/dyrt, som man ønsker. Men jeg bliver sgu ked af det, hvis nogen får lagt større mønstre end jeg. Så kommer jeg efter dem!

henna frisk kusinerne til fest alles hænder

Billede 1: Kusineflokken har lige fået lagt maruthani i en snusket salon i et butikscenter i Paris og poserer stolt
Billede 2: Kusinerne i festtøjet, stadigt stolt poserende
Billede 3: Det færdige maruthani resultat.

Hvis I vil se, hvor forskelligartet henna/mehndi/maruthani mønstre kan være kan I lave en simpel google-søgning på billeder af henna/mehndi/maruthani. Der er rigtig, rigtig mange billeder. Ovenstående maruthani er meget simple versioner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *