Mad

Den bedste gammeldags fastelavnsbolle ever!

Søndag d. 8. februar 2015
København

Jeg har et yndlingsbageri her i København. Alle deres kager er flotte og fine og smagen ligger absolut i top. Det er lidt dyrt, men wuauw de kager er gode. Det hedder Andersen og ligger på Gammel Kongevej.

For tiden har de gammeldags fastelavnsboller. Bollerne er kuglerunde, bløde og saftige og indeni er der masser af vaniljecreme, hvor man rent faktisk kan se de sorte vaniljekorn. Oven på bollen er der en smuk blank sø af chokoladeglasur. Det er verdens bedste gammeldags fastelavnsbolle. Jeg er såååååå vild med den!

Til næste madklubs-komsammen skal vi bage gammeldags fastelavnsboller og jeg vil virkelig gerne finde en opskrift, som kommer i nærheden af Andersens fantastiske himmerigsmundfulde. Da jeg så googlede gammeldags fastelavnsboller, dukkede en smagstest fra Søndagsavisen op. Og gæt hvad? Andersens fastelavnsboller er testvinderen! Ha! Jeg tager sgu ikke helt fejl, når det kommer til mad og det fylder mig med sådan en barnlig glæde, at min yndlings fastelavnsbolle vandt i en smagstest. Jeg hoppede rundt om Aske og jublede: Hvad sagde jeg? Hvad sagde jeg?, da jeg fandt artiklen, men som han så rigtigt sagde: han har jo ikke sagt mig i mod. Men stadig. Hvad sagde jeg!

Jeg lavede en generalprøve i aftes for at se om opskriften, jeg fandt kunne bruges. Jeg smed bollerne i en muffinform i håbet om, at de ville blive helt runde. Resultatet var ikke optimalt.

DSC_0155
Al creme var blevet mast ud af bollerne, da de hævede op i ovnen og bunden var bare en solid bolle. Men de havde egentlig deres egen charme.
DSC_0162
Med lidt glasur på var de nærmeste et kunstværk og jeg endte med at spise 4,5 fastelavnsboller på trods af hensigten om kun at spise én. Men på grund af creme-cirkusset bliver jeg nød til at lave en ny generalprøve, hvor bollerne gerne skulle holde tæt. Sikke en skam:D

2 Comments

  • Signe

    Et godt fif til creme der flyder ud af bollerne: Lav en opkogt creme i stedet!!! Det virker 🙂 De ser ellers lækre ud!!

    • Sharangka Manokaran

      Jeg har fundet ud af, hvad der gik galt. Jeg puttede dem i muffinforme, hvor cremen blev presset opad, da bunden hævede. Bollerne var simpelthen for tynde til at kunne modstå presset og så var der creme ud over det hele. så næste gang skal kanterne gøres tyndere inden de foldes ind under og så skal jeg måske droppe muffinformen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *