Skip to content

Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være

Jeg har en veninde. En utrolig god veninde, der er som en søster for mig. Og hun opfører sig vitterligt, som min rigtige søster gør: de er begge hudløst ærlige.

Jeg har en blog, fordi at det har jeg lyst til. Hver gang jeg trykker “publish” og et nyt indlæg er føjet til samlingen bliver jeg glad. Jeg nyder processen med at strukturere mine tanker og finde ud af, hvad mit indlæg skal kunne. Jeg nyder at tænke over, hvilke billeder der skal med og hvordan jeg får taget dem. Jeg nyder knap så meget, hvor hjælpeløs jeg er, når det kommer til at det tekniske og hvor svært det er at tage bare nogenlunde billeder med et telefonkamera indenfor. Jeg nyder ikke frustrationen over, hvor langsomt alting går og hvordan det tager en evighed at føre en idé ud i livet, fordi jeg lige skal lære hvordan først. Men når jeg så har lært det, jeg har kæmpet med i en evighed (reelt måske 2-3 dage), så fyldes jeg af en helt fantastisk sejrsfølelse, der sender lykkelige varmestråler ud i alle lemmer og videre ud i verden og den følelse udrydder effektivt alle de frustrerede følelser og mere til.

Jeg skriver først og fremmest på min blog, fordi jeg ikke kan lade være og fordi det gør mig glad. Når det er sagt vil jeg også gerne have, at der er nogen der læser med og synes jeg skriver fint, godt, sjovt, tankevækkende og at min blog er sej. Selvfølgelig vil jeg det. I en periode punkede jeg derfor min søster og spurgte hende hele tiden: har du læst på bloggen? hvad synes du? Og svaret var ofte enten at hun ikke havde haft tid eller der var slet ikke noget svar. Lige indtil den dag, hvor hun sagde: Zanga. Du skriver jo bare om ting, der er inde i dit hoved og måske er der en grund til at de er inde i dit hoved? Bom. Den kunne jeg så lige tygge lidt på.

Efter den dag er jeg faktisk holdt op med, at spørge hende eller andre om de har læst på min blog. Jeg har egentlig ikke lyst til at høre, hvad andre synes for deres kommentarer tager slet ikke i betragtning, at jeg faktisk har gang i mit eget udviklingsprojekt og at jeg brænder for det og derfor også tager negative kommentarer meget nært.

Det bringer os tilbage til min søster-agtige veninde, der også er hudløst ærlig og siger hvad hun tænker. Hun sagde, at hun havde svært ved at se, hvem målgruppen egentlig var, når jeg skrev og at bloggen virkede så banal og indholdsløs. Hun mente at der var så mange blogs, der skrev om husmoder-agtige ting som organisering og madlavning og at bloggen virkede dagbogsagtig og ikke-relevant. Hun sagde også at det ikke var en kritik, men en ros, fordi at hun netop mente jeg kan meget mere end hvad jeg viser nu.

Av.

Hun har jo ret i, at bloggen godt kunne være mere skarp og at jeg kan meget mere end jeg viser. Jeg vil altid give folk ret, når de giver udtryk for at jeg er meget dygtigere og klogere end jeg lige giver udtryk for:) Men hvad hun glemmer er måske, at man ikke bare lige blogger. Det er en kunstart, som man øver sig i og hvis man er vedholdende nok, så bliver man måske rigtig god. Man leverer ikke verdens bedste blog fra dag 1. Jeg er dygtig, men jeg er ikke et mirakelbarn.

Så jeg arbejder videre på min blog. For fornøjelsens skyld. Fordi jeg ikke kan lade være. Og så krydser jeg fingre for, at jeg rent faktisk har nogle læsere, som ikke tænker “gaaaaaab! Hvad skal jeg bruge det til?”, men “hey! det kender jeg godt” eller “sjovt, det vidste jeg ikke” eller “hmm. God idé, den låner jeg lige”.

Læser du fast med på Min Dør? Vil du så ikke lægge en kommentar om hvorfor det er?
Alle, der lægger en kommentar, vil få en lille overraskelse tilsendt fra mig:) 

8 Comments

  1. Jeg læser din blog!
    Jeg synes det er en hyggelig overspringshandling, men må også indrømme at selv hvis ikke jeg synes den var hyggelig, ville jeg læse den alligevel for at være en god kæreste 🙂

    • Sharangka Manokaran Sharangka Manokaran

      Tak, du er en fantastisk kæreste! Overraskelse under opsejling.

  2. Cæcilie Cæcilie

    Jeg er også fast tilhænger og læser her! Jeg elsker indlæggene. Både de sjove, skæve og eftertænktsomme OG de mere hverdagsagtige tanker! 😀

    • Sharangka Manokaran Sharangka Manokaran

      Tak, tak, tak:D Overraskelse på vej til dig!

  3. Signe Signe

    Jeg læser også med 🙂 Hvilket både gør mig glad, men også lidt melankolsk.. Glad fordi du skriver så godt, så levende og så meget dig, at jeg kan høre dig fortælle det hele.. Og melankolsk fordi jeg kommer til at savne dig og at høre dig fortælle det hele i virkeligheden.!

    Jeg synes i øvrigt ikke en blog behøver være vildt organiseret og have en bestemt dagsorden.. Kan netop godt lide din blog fordi den er så ligetil og “uspoleret” og at det ikke er en iscenesættelse af “se mig”, som jeg ellers synes mange blogge er..

  4. Ciya Ciya

    Kære Sharangka
    Jeg har langt fra læst alle dine indlæg (endnu!). Det er nu heller ikke så længe siden, at jeg ved et ganske tilfælde faldt over din blog -men hvor er jeg glad for, at jeg gjorde netop det!
    Alene det, at din blog gør dig glad, er grund nok til at fortsætte. Selvfølgelig.

    – Men jeg er nødt til at pointere, at det du gør er meget større end det.
    Jeg kan slet ikke sætte mig ind i din venindes kommentar om, at din blog skulle være banal og indholdsløs.
    For mig at se er det, du laver tværtimod både modigt og sejt!
    Ikke fordi dit liv på den måde er ekstraordinært eller dine tanker meget anderledes end mange andres (forstå mig ret!) -men fordi du TØR sige det hele som det er. For modsat mange andre bloggere, der måske behandler nogle af de samme temaer, så gør det faktisk en forskel, at du har tamilske rødder. Det er så vigtigt for ALLE at vide, at man godt kan være på “offentlig slankekur”, fortælle om sin kæreste osv., osv. – OGSÅ selvom man er af anden etnisk herkomst end dansk, f.eks. tamilsk.
    Din blog henvender sig til mange, men især for unge 2. generations indvandrere/flygtninge, mener jeg, det er vigtigt, at de får et billede af, at det de (måske!) gør eller tænker ikke er unormalt. Tværtimod er det helt normalt. Det lærer de bl.a. ved at se, hvor åben du er omkring dit liv.
    Der er ikke mange der tør gøre det, du gør. Jeg kender ihvertfald ikke til andre.
    Det er et flot og vigtigt stykke arbejde du laver. Bliv endelig ved!
    De bedste hilsner,
    Ciya

    • Sharangka Manokaran Sharangka Manokaran

      Kære Ciya,
      tusind tak for de søde ord. Det kan godt være lidt ensomt bag skærmen, når jeg sidder og skriver til de anonyme masser. Derfor bliver jeg hver gang rigtig glad, når jeg hører om nogen, der læser med. Det er grænseoverskridende at dele så meget af mit liv, men jeg bliver ved fordi, jeg selv har manglet og stadig mangler personer, som kæmper med de samme ting som mig, som jeg kan relatere til. Nogen jeg kan spørge, hvordan de gjorde. Spørge hvordan de tacklede udfordringerne. Spørge hvordan det var, da de havde deres dansker-kæreste med til et arrangement for første gang. Hvad de tænker om stort og småt. Hvordan de finder styrken til at gøre, hvad de finder rigtigt og glemme de fordømmende blikke. Hvordan de håndterer tvivlen.
      Jeg håber med min blog at kunne give svar på nogle af de spørgsmål. Tilbyde et frirum, hvor man kan studere, hvordan i hvert fald én af de tamilske piger griber sit selvstændige voksenliv an.
      Det gør mig glad, at du anerkender at det er dét, jeg gør:) Rigtig glad!
      Og ja, nogle gange vil jeg altså bare hellere skrive om fastelavnsboller end om kulturforskelle selv om det er lidt banalt og set før. Mit liv er jo mere end udfordringer, selvudvikling og konflikter og det hele bliver for tungt ellers.
      Jeg er glad for at du tog dig tid til at lægge en kommentar og håber du også vil læse med i fremtiden:)
      Hav en rigtig god weekend!
      Sharangka

  5. Preminy Preminy

    Hey 🙂
    Jeg læser din blog fordi vi ser hinanden så sjældent efterhånden. Og taler også mindre og mindre sammen. Når jeg følger med i din blog, føler jeg mig uptodate. Syntes jeg der er nogle kritiske emner i bloggen, ringer jeg, for at tjekke om alting nu er som det skal være. Men ja, tror jeg besøger din blog 1 gang hver 14 dag.

    Syntes du skal holde fast indin stil. Jeg kan godt lide at du “åbner dit hoved”. Tager hatten af for at du gør det !! 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *