Skip to content

Valentinsdag i Paris – min kusine bliver gift

I Danmark har Kirken myndighed til at foretage den officielle vielse af par samtidig med at de også forestår den religiøse/traditionelle ceremoni. Det betyder at par, der bliver gift i Kirken kun skal igennem en enkelt seance og så er de gift.

Når man er en religiøs minoritet derimod er det ikke en selvfølge, at den religiøse/traditionelle ceremoni tæller og så må man på rådhuset enten før eller efter ceremonien for at gøre det officielt.

Min kusine i Frankrig blev officielt gift på rådhuset i weekenden. Selve brylluppet er i oktober og de havde kun inviteret de nærmeste i denne omgang. Vi blev således en lille flok på 60+ mennesker.

Det nu officielle ægtepar havde valgt, at rådhusseancen skulle foregå i vestlig stil, så hun var iført hvid kjole og jeg var iført lavendelfarvet satin, som alle de andre brudepiger. Jeg har  aldrig været med til et tamilsk bryllup, hvor bruden var i ført en klassisk hvid brudekjole og heller et med voksne brudepiger. Jeg  har dog en idé om at det bliver mere og mere udbredt. Når man vokser op i Vesten er det uundgåeligt at nogle af værdierne og symbolerne smitter af og også de tamilske piger kender symbolværdien af den hvide kjole. Vi synes også den er fantastisk. Så selvfølgelig vil de fleste gerne hoppe i den, selvom det er en lånetradition.


På rådhuset. Brudeparret og deres forældre på forreste række. Brudepiger linet op langs væggen i baggrunden.

Kæmpe buket fra brudgommen til bruden.

Selfie med bruden og min tyske kusine.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *