Der har lige været Tempelfestival (Thiruvilar) i Aabenraa. Jeg var med fredag, lørdag og søndag, fordi mine forældre går ret meget op i det. Jeg selv synes det er hyggeligt i afmålte mængder, men jeg nåede at få nok af klokkeklang og røgelse og mine fødder svulmede op af at stå så meget op i den hede.
Det er det samme tempel, som jeg skal giftes i og det var rart at være der flere dage og ligesom se stedet an og se, hvordan det fungerer, når der er mange mennesker. Der er helt klart nogle ting, vi lige skal have krejlet før brylluppet! Som f.eks. lyset på toiletterne…
Jeg ville gerne sætte jer ind i “alt om tempelfestivaler”, men det må blive en anden gang. I dag vil jeg bare lige dele nogle billeder med jer og så haste videre og fortsætte med bryllupsplanlægningen. Hvis jeg siger, at det trækker tænder ud, at planlægge det bryllup, så har jeg vidst ikke sagt for meget.
Praktiske Gris Mano i funktion igen. Også kendt som min far. Han og hans buddy er ved at udsmykke vognen, som guderne skal trækkes rundt på med lyskæder og blomsterguirlander. Min far er ham med hænderne, hans buddy er ham med den æstetiske sans. Det er også de to, der skal ordne ret meget af bryllupsdekorationerne i templet.
Templet gemmer sig godt. Naboen er vist en bilvask kombineret med værksted.
Hindutempler. De bare fødders sted
Festivalen løb over 11 dage, mig bekendt, og hver dag havde sine egne ceromonier og ritualer tilknyttet. Alle dage var der en voldsom larm fra trommer og klokker og et mylder af mennesker. Til dagligt gemmer templet sig i en nedlagt bilhal og ikke mange har opdaget templets eksistens. Derfor var der da også en del nysgerrige mennesker, der stoppede op på fortovet og tog sig en kigger nu hvor der var så meget larm og røre. Min veninde og jeg stod lige i indgangen, da en mand cyklede op til os, længe stirrede ind i bilhallen/templet og så spurgte os på engelsk, hvad der foregik. Vi svarede på dansk, at der var tempelfestival. Mere gad vi ikke forklare dén dag, det var meget varmt, det larmede og vi var trætte.
Men folkens. Der er flere hindutempler i Danmark, de afholder årligt tempelfestivaler, der trækker mange mennesker til og de fleste af dem, der kommer taler dansk. Også selvom de har tamilsk tøj på. Foruden alt det religiøse kan man på festivalen socialisere, købe tamilsk tøj, tamilske DVDer og CDer, tropisk frugt og asiatiske madvarer. Det er ret hyggeligt.
Her ser i det man på engelsk kalder for en jackfruit. Min onkel købte den og kom senere forbi med et stykke til os. De dufter meget karakteristisk, ret søde og aromatiske. Det er lidt ligesom at spise ærter, hvor man sidder og bælger dem samtidig. Et pillearbejde, men et hyggeligt pillearbejde:)
