Skip to content

Svigermors visdom – billigere bordduge i en ruf!

Efter templet skal vi i forsamlingshus, hvor der venter os 3 retter mad, taler, sange, brudevals og fest til langt ude på natten. Jeg glæder mig allerede til at kunne smide sari og smykker, hoppe i en kjole og fylde mig med flødekartofler og brød med smør, drikke vin og nyde synet af Aske, familien og vennerne i deres stiveste puds.

Forsamlinghuset skal pyntes og jeg var ved at fortvivle lidt da jeg fandt ud af hvor dyre bordduge er. Det billigste bomuld vi fandt kostede 28,- per meter. Jeg nåede at tænke, at så måtte vi jo droppe dugene, for jeg vil hellere bruge pengene på laber mad og lækker kage, men heldigvis kom Askes mor til undsætning med et fantastisk tip:

Bryllupstip: Køb billige bomuldslagener og smid på bordene.

Hun fandt nogle i Jysk til 25,- for 2,5 meter, hvilket er en del billigere end det vi havde fundet. Så jeg cyklede ned og købte en af hver farve og nogle blomster og så har jeg ellers brugt formiddagen i dag med at lege bord dæk dig.

DSC_0032 DSC_0054 DSC_0055 DSC_0059 DSC_0061 DSC_0062 DSC_0068 DSC_0071 DSC_0075 DSC_0077 DSC_0078

Farverne er ikke så godt fanget af min telefon, men det er hvid, rosa, lyseblå og mint. Jeg er umiddelbart ret vild med både den rosa og den mint. Så må jeg se, hvad Aske siger:S

Sidder I derude med andre gode bryllupstips? Så hold jer endelig ikke tilbage, men skriv i kommentarfeltet, hvad I ved!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *