Jeg kom hjem i går efter 5 dage i Jylland. Jeg prøvesmagte bryllupskage, fik snakket henna, sorterede mine armbånd, som veninder og svigerinder skal låne til deres sarier og jeg hjalp til med at rydde op og gøre rent i mine forældres hus. Vi fik også diskuteret oppyntning af templet og købt pude og stof til bænken Aske og jeg skal sidde på under ceremonien.
Jeg oplever helt klart at få mest fra hånden og få en fornemmelse af at der kommer styr på tingene, når jeg er i Jylland. Samtidig er jeg træt af at være på farten, være væk fra Aske, ikke at være herre over hvad og hvornår jeg spiser og konstant at være lidt ør i hovedet af al den snak, beslutninger og sanseindtryk.
Jeg har kun lige 2 dage i København, så rejser jeg til Kolding, hvor jeg skal have syet mine saribluser, sat mit hår igen og igen til vi er tilfredse, sammensætte smykker til sarierne og købt brudesko. Jeg glæder mig til at være sammen med min bror, svigerinde og min lille niece, der bliver dejligere og dejligere for hver dag der går. Samtidig er jeg ved at tude ved tanken om endnu en bustur på 4,5 timer. Den gode nyhed er, at det danske landskab er virkelig smukt i de her dage. Kornet står gyldent på markerne og jeg brugte ret lang tid på at stene over skyernes formationer, mens jeg sad i bussen til København.
