Lykken i mit liv

Kulturnatten i KBH

I år kiggede vi rent faktisk på programmet inden vi tog ud i natten og lagde en plan for, hvor vi skulle hen. Det fungerede og kulturnatten var en succes.

Første stop var vores falafel-stamsted. Aske og jeg har haft mange diskussioner om hvad slags mad vi skal spise, når vi er sammen og hvor lang tid det må tage at lave. Essensen af vores diskussioner er at jeg er villig til at bruge flere penge og mere tid på vores mad end han er. Og jeg tror endelig at jeg har fattet, at bare fordi jeg synes at noget er en god idé, så behøver Aske ikke synes det samme og vores måltider er derfor blevet en del mere enkle i sammensætningen, billigere og hurtige. De er også holdt op med at være en kilde til konflikter.

DSC01480 DSC01483

Efter det nemme, billige, knap så sunde men udpræget konfliktfri måltid tog vi på Københavns Hovedbibliotek. Vi gik efter et arrangement, hvor man i et kvarter fik lov til at lytte til andres hemmeligheder. Hemmelighederne var en blanding af passager taget fra litteraturens verden, men også rigtige hemmeligheder indtalt på biblioteket samme aften af helt almindelige mennesker, der ville lette deres hjerte.

Arrangementet fandt sted i en lille gårdhave, som vi kom til efter at være blevet først gennem bibliotekets kælder og op af en stentrappe. En lille ild var blevet tændt op og der var tæpper, bøger og varm grog til det lille selskab. Jeg elskede det!

DSC01508 DSC01511

Mens vi sad dér kom en af de ansatte rundt og spurgte hviskende om man selv havde noget på hjerte for så kunne man komme af med sine hemmeligheder. De ville blive taget godt imod og selskabet ville være trygt og accepterende. Jeg takkede pænt nej tak. Det gik op for mig, at jeg ikke har flere hemmeligheder. Jo selvfølgelig er der småting, pinligheder, intimiteter osv., men der er ingen hemmeligheder så store, at det føles som om mit bryst skal springes, hvis ikke snart jeg kunne dele det med nogen.

I tråd med hemmeligheder og skjulte virkeligheder var vi efterfølgende på Skuespillerhuset og høre Zaki Youssef fremføre en bid af et stykke, der behandler det at være både dansker og perker. Hans ordvalg. Ikke mit.

DSC01517 DSC01520 DSC01528

Zaki Youssefs optræden gik lige i hjertet. Jeg overvejer, om jeg ikke skal ind og se stykket i sin helhed, når det er klar.

Slutteligt før vi travede hjem var vi forbi København Rådhus. Vi ville en tur i deres photobooth og vi skulle have Rådhuspandekager.

DSC01568 DSC01559 DSC01560 DSC01562

De Berømte Rådhuspandekager var ikke sindsoprivende imponerende. Det var bare pandekager, der var fyldt med en appelsincreme og så drysset med sukkerristede mandler. Men vi fik vores billeder og vi ved nu hvad der er med de pandekager og det var 20eren værd, som vi lagde for hver pandekage.

Fremragende aften.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *