Sommerupdate

Det er blevet august og arbejdsløsheden hærger stadig mit liv. Det er alt andet end sjovt at gå ledig og jeg har da også mørke stunder, hvor jeg spørger mig selv, hvorfor jeg har brugt 5 år på universitetet, når der ikke venter noget job på den anden side. Men jeg bliver nød til at stole på, at det vil lykkes og at jeg pludselig en dag er i en position, hvor jeg ikke kan forstå, hvorfor jeg var så bekymret for om jeg nogensinde ville lande et job, som både interessserer mig og relaterer sig til min uddannelse.

Jeg formår dog at nyde sommeren på trods af arbejdsløsheden og det er lækkert. Jeg får besøgt familien, familien får besøgt mig, jeg ses med venner og jeg hænger ud med Aske. Jeg har taget voldsomt mange billeder, som jeg gerne vil dele med jer, men jeg er ikke sikker på, om det bliver til noget eller om jeg blogger om nyere ting end de fantastiske sommerdage, som har været. Vi får se. Nu skal jeg i Fitness.

No Comments

Post a Comment