Projekt Plantespiser

Ikke vegetariske bekendelser

Jeg var så stolt sidste år, da jeg kunne deklarere at jeg var blevet vegetar. Det kan man ikke kalde mig længere, hvilket jeg er lidt ked af, men jeg har også accepteret, at lige nu er der en del andre ting, der fylder.

Jeg kan ikke huske, om jeg har sagt det før, men vegetarlivsstilen er ligesom at være på kur for mig. Det kræver viljestyrke, energi, fokus og overskud, da jeg synes kød smager godt og det gør madsituationer med andre nemmere, når man spiser kød. Og i perioder, hvor energien og fokus skal bruges på noget andet, så ryger der kød ned.

Så farvel vegetar og goddag omnivor. Fremover vil jeg lade være med at kalde mig vegetar og i stedet bare acceptere at jeg i perioder spiser vegetarisk/vegansk og i andre ikke gør og det er godt nok for nu.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *