Én af grundene til, at vi var i det jyske var, at min niece fyldte år. Det blev fejret i Dinos legeland og børnene havde en fest.
Jeg hyggede mig egentlig også ret godt.
Jeg tog mig selv i at tænke på fænomenet tid.
Første gang Aske var med til en komsammen med tamilere var da min niece fyldte 2 og der er altså gået 3 år.
Dengang havde jeg ondt i maven op til og prøvede at gemme mig lidt i køkkenet, mens jeg nervøst prøvede at finde ud af, hvordan jeg skulle forholde mig til det hele. Jeg synes det var vildt skræmmende at skulle introducere Aske til det tamilske miljø. Det gik fint, men damn det var mærkeligt.
Denne gang er vi gift, vi venter barn og jeg var mentalt et helt andet sted. Jeg slappede af og nød at være der og snakkede om løst og fast med de fremmødte. Alle vidste at Aske var min mand, så det skulle jeg ikke tænke på og det var skønt. Det sjove er, at der faktisk var flere med, som havde ikke-tamilske kærester og ægtefæller. Måske var der også nogle med for tre år siden, men så har jeg bare ikke opdaget det. Det var også en medvirkende faktor til, at jeg slappede af. Så mærkeligt og ildeset er det heller ikke at finde sig en ikke-tamiler. I hvert fald ikke i det selskab.
Der var en håndfuld unger, hvor kun den ene forælder var tamilsk. Jeg nærstuderede dem selvfølgelig, fordi jeg gerne vil lidt tættere på vores egen unge, men jeez de var vanvittigt forskellige i deres look.
I sandhed 50 shades of caffe latte. Men hver og en lige til at spise 🙂