Ræven

Jeg er ved at skrive en bog. Arbejdstitlen er Ræven og den er ment som et opgør med min opdragelse, som jeg føler begrænser mig og samtidig er den startskudet til en mere offentlig mig. Den er ret lille, min bog om ræven, men det gør den ikke mindre svær at skrive. Jeg er især optaget af de etiske aspekter om hvad jeg kan tillade mig at skrive om andre personer og her tænker jeg især på mine forældre. Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg elsker mine forældre og mit dilemma opstår, når jeg har nogle ting, jeg vil dele med verden på grund af den læring der ligger det, men det samtidig ikke er noget mine forældre har lyst til at dele.

Status er at jeg arbejder på den i disse dage og at jeg sender den til nogle betroede, som kan kommentere på, hvad de synes. Så må jeg yde en smule selvcensur, hvis de alle synes at jeg er for udleverende. Det går op for mig, at jeg lyder meget vred og bitter mange steder, følelser, som er forældede og som jeg er glad for at kunne luge ud af teksten. Ræven har været under opsejling i snart 2 år tror jeg og jeg kan mærke, at den gerne snart vil færdiggøres. Derfor vil jeg følge kloge hoveders råd om hvordan man opnår succes og fokusere. Ræven har min fulde opmærksomhed de næste par dage.