Jeg er taget hjem til Als. Ikke fordi det er påske, men fordi min fætter fylder ét år og det fejrer tamilere stort. Så der er allerede ankommet familie fra Frankrig og England og mere er på vej. Det er på lørdag gildet står og det bliver stort. Mine forældres hjem er fyldt med mennesker. Min mors søster er indlogeret her med familien, der består af hendes mand, fire sønner og en datter. Min mors anden søster, der bor lige over grænsen i Flensburg er dukket op med sin mand for at hygge og sige hej og det samme er min mors bror og mors fætter. Mændene arbejder på et nyt halvtag til huset. Min far er verdensmester i at underholde dem. Han arbejder, de holder stigen, drikker te og fortæller ham, hvis han er ved at lave en fejl.
Jeg vågnede op til duften af mors mad, hun ville lige forberede den inden hun tog på arbejde. Jeg har spist nu og mine hænder lugter af karry. En hjemlig duft.
Nu sidder jeg med en kop skoldhed, meget sød, sort te og nyder at de fleste er ovre at besøge onklen med fødselaren og at jeg har en halv times fred.
Jeg skal have sari på på lørdag, hvilket er en større udfordring eftersom jeg har lagt mig gevaldigt ud på det sidste og blusen er skræddersyet. Jeg er ikke i nærheden af at kunne passe den. Jeg satser på at der er noget søm at give af, så jeg bare skal have løsnet nogle syninger. Så skal I få et flot billede af mig i en sari. På lørdag. Udover det er planen i påsken at droppe tanken om at kunne tabe mig inden festen (not gonna happen, jeg skal bare spise ris og fladbrød og drikke sukker te og have det godt, mens jeg er her) og ellers bare få det bedste ud af ikke at have særlig meget alenetid og privatliv.