Skip to content

Advanced Conflict Management

Eksamen i kurset Advanced Conflict Management består af en rapport (60 % af karakteren) og en mundtlig prøve (40 %), der tager udgangspunkt i rapporten. Vi vælger selv en case og fik at vide, at det vigtigste var at vi personligt brændte for konflikten, at den havde vores interesse og at vi synes det var spændende. Det første jeg kom til at tænke på i den forbindelse var selvfølgelig min familie. Min familie, altså inklusive onkler og tanter og mine forældre fætre kusiner, er crazy. Der er et utal af konflikter ustandseligt og de er meget sjældent konstruktive. Konflikten der har den største opmærksomhed og som også er den længstvarende og mest alvorlige til dato er alt det her om min bror og hans kone. Der er delte meninger i familien om, hvordan det skal håndteres at min bror giftede sig med en pige af lavere kaste og disse meningsforskelle fører til konflikter, der er ubehagelige for alle involverede. Jeg har brugt meget tid på at iagttage denne konflikt og den påvirker mig ligesåmeget som den påvirker resten af den nærmeste familie. Men jeg forstår den ikke rigtigt til bunds, jeg synes det er uigennemsigtigt hvor de forskellige parter står og hvorfor folk agerer som de gør. Derfor ville det for mig være fantastisk at kunne beskæftige mig med lige præcis denne problemstilling i mit kursus, fordi det ville give mig en enestående mulighed for at arbejde i dybden med problemstillingen og forsøge at forstå den. Jeg var i tvivl om, hvorvidt det var i orden taget i betragtning at det jo ikke er en miljø eller naturrelateret konflikt, men jeg talte med min forelæser, der gav mig grønt lys. Jeg skal derfor arbejde med min egen familie som case og jeg er ovenud begejstret:) Jeg lægger rapporten op her på siden, når den er færdig om to måneder. Den er på engelsk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *