Operation 15 kg,  Selvudvikling og selvstændighed

Må jeg jagte at blive tynd?

 

Det er søndag og jeg er sur igen. Det er faktisk irriterende ofte, jeg er sur og det er oftest over det samme tema. Alting går for langsomt i mit liv og jeg er frustreret over den distance, jeg skal gå for at nå dertil som jeg drømmer om. I dag er jeg sur fordi, min hjerne (eller mave?) er så træt af at være på kur og jeg har svært ved at motivere mig selv til at spise fornuftigt. Jeg hører den her opgivende stemme inde i mit hoved, der fortæller mig at jeg altid vil være en buttet dame og at det kan være ligemeget hvad jeg gør. Jeg er hvem jeg er og efter mine krumspring vil jeg finde tilbage til det ægte mig, der er en storspisende, livsnydende og lad nar, der ingen forskel gør. Det er en meget deprimerende tanke.

DSC_0444

Mad og slankekure fylder meget i mine tanker og min hverdag, i hvert fald nu hvor det er sommerferie og studiet ikke fylder alt. Jeg taler med Aske om min kur og jeg taler med min mor om min kur og jeg taler med mine veninder om min kur. Vi taler om kalorier, om forbrænding, om motion, om vaner og om alternativer til cravings. Og det fik mig til at spekulere på, om det overhovedet er ok at gå så meget op i sin vægt og sit udseende eller om det er noget forfængeligt pjat, som jeg burde ligge på hylden og lave mere fornuftige ting. Jeg tyggede lidt på tanken og nåede frem til, at selvfølgelig må jeg jagte drømmen om en sundere, smukkere og mere glad mig. Vi har alle ret til lykke, og hvis det gør mig til et gladere individ at se ud udenpå, som jeg føler mig indeni, så skal jeg rykke på det og smide de kg, som jeg finder nødvendigt. Det er selvomsorg og ikke selvoptagethed.

DSC_0277

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *