Ja, knap har jeg skrevet et indlæg om, hvordan mit liv som studerende snart skydes i gang før jeg har en dag, så gennemsyret af studenterliv på den fede måde, at jeg slet ikke kan få armene ned.
Jeg startede dagen med at få styr på skrivebordet, som planlagt og det var overvældende rart at få taget hånd om alt det, der bare lå og ventede på mig.
Efter oprydning var jeg til specialeforsvar, hvor hende, der var oppe gjorde det overvældende godt og fik 12. Hun havde skrevet om menneskers tilknytning til naturen og hvilke faktorer, der gjorde at mennesker passede på den. Konklusionen var at hverken viden eller kontakt med naturen fik folk til at opføre sig særligt miljøbevidste, men først i det øjeblik der var en følelsesmæssig tilknytning til naturen passer mennesker på den. Hvordan denne tilknytning så opstår kom hun ikke ind på. Men jeg følte mig simpelthen så inspireret og fik en følelse af at være på den rette hylde. Mennesker og natur. Ja tak.
Censor og vejleder havde flittigt ladet småkageskålen gå rundt under forsvaret og efterfølgende lod censor os vide, at der var gratis mad ovre i nabobygningen eftersom at en eller anden, som jeg burde vide, hvem var gik på pension. Det skulle han ikke sige to gange. Vi fik listet os hen til receptionen, minglet os ind i flokken, kapret forsyninger og så tilbage til lokalet, hvor forsvaret havde fundet sted. Vi havde planlagt at se Casablanca (1942) på storskærm og at der så lige var snacks til filmen var kun et plus.
Jeg foråd mig. Gratis mad gør mig grådig.