Da jeg blev gift

Askes officielle første besøg hos svigerforældrene

Ja, så skete det endelig. Aske har været på officielt besøg hos mine forældre i weekenden og det gik godt:D

I den hvide omgangskreds har jeg mødt stor undren over, at Aske har været så lille en del af familien og først nu, hvor vi skal giftes begynder at ses med den og socialiserer. Som om at det er svært at forstå, hvordan vi fandt ud af at vi skulle giftes, når han nu ikke havde ses med min familie og vores liv stadig ikke var så sammenvævede, som de fleste i vestens er, før de bliver gift.

Men set fra min families side var der intet at mødes om før vi som par fandt ud af at vi skulle giftes. Vores forhold blev set som en useriøs og skamfuld grille, der på et hvilket som helst tidspunkt kunne blive opløst, når en af os kom til fornuft. Først da Aske friede, kunne de tage os alvorligt og se at det ikke var for sjov vi var flyttet sammen. Det er i den grad to verdener, der mødes.

Aske og jeg stod op 5.30 lørdag for at tage toget 7.30 fra Hovedbanen til Sønderborg. Min mor havde fundet datoen for snart to måneder siden efter at have konsulteret en hindu-præst for at sikre sig at det var en lykkebringende dag. Selvom dagen var rigtig, så insisterede hun også på, at Aske først måtte komme ind i huset efter kl. 12.00, igen for at maksimere held og lykke faktoren og at han trådte ind med højre fod først. Eftersom vi ankom lidt over elleve måtte Aske derfor stå på gaden og spise et rundstykke og vente på at klokken slog 12.00.

 

Min far spurgte Aske, hvorfor han stod dér og fnyste over svaret, men gjorde ingen indvendinger. Min mor er helt klart den mest overtroiske/ritual-fikserede i familien, men der hersker stadig respekt om dem fra resten af familien. Undtagen min bror. Han mopper min mor ved at gøre grin med ritualerne og logikken i dem (der er ingen), som det ateistiske, logisk-tænkende menneske han nu er.

Jeg blev så glad for, hvor meget min mor gjorde ud af Askes ankomst. Hun er så opsat på, at intet må gå galt og at Aske og jeg får et langt og godt liv sammen og det gjorde mig så åndsvagt, overvældende glad at høre hende instruere min kommende mand i at træde ind med højre fod først. Min far havde travlt med at vise Aske huset og at instruere ham i at kalde min far for Maama (svigerfar), hvilket ikke fik mit hjerte til at svulme mindre af kærlighed til dem alle. Jeg var simpelthen så lettet og lykkelig over den velkomst Aske og jeg fik. Lige dér i weekenden gik det op for mig, hvor meget jeg gerne vil have at Aske er en del af familien og at alle kan med alle. Hvor meget jeg har længtes efter at få mine forældres accept og hvor dejligt det var, at se min mor falde over sig selv for at sørge for Aske. Jeg elskede det. Hun havde endda en gave til os, fordi det vores første besøg som par hos dem.

DSC_0894

Weekenden blev brugt på en hel masse bryllupssnak og planlægning, tamilsk mad, at hjælpe min far med at få lagt fliser i indkørslen (det er sådan han bonder) og et kort visit hos brormand & Co i Kolding inden turen gik hjemad igen.

DSC_0883

Weekenden var herlig, men samtidig mega hård ved mine nerver, så jeg pjækkede mandag og tirsdag for at komme til hægterne igen. Jeg havde det elendigt med rystende hænder, hovedpine og en fornemmelse af at kunne falde fra hinanden hvis nogen sagde bøh. Finalen var da jeg foråd mig i thaimad, forårsruller, bland selv slik og 1/2 Rittersport i går aftes og en halv time  senere blev nød til at knække mig, da en mave kun kan rumme så og så meget. Da jeg stod op i morges var elendigheden væk. To dage under pres efterfulgt af to dages reaktion fra min krop og voila! Good to go again.

4 Comments

  • Cæcilie

    Ej hvor er det dejligt at høre! Det er svært med de kulturelle forskelle, og det er svært at få andre til at forstå, at det ikke er nemt at få til at fungere. Men jeg synes virkelig, at du formår at formidle det her 🙂 Bliv endelig ved!

  • Jeppe

    Det er både utroligt ærligt, tankevækkende og sjovt! Jeg kunne godt tænke mig at se aske gå ind med højre fod først. Det er jo ikke svært. Under normale omstændigheder.

    • Sharangka Manokaran

      Han gjorde først som om at han skulle til at gå ind med venstre, hvortil min mor hvinede forskrækket og min søster skraldgrinede:D Men han klarede det med bravur!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *