Søndagsupdate: Jeg tænker kun på mad

Jeg har tabt mig 2,2 kg siden i søndag og vejer 87,9 denne morgen 🙂

Jeg tænker kun på mad
Det føles som om at jeg har været på kur i 25 fantasilioner år, fordi jeg tænker så meget på mad, måltider og vægttab.

Jeg tænker bl.a. på:
* hvad jeg skal spise til de næste måltider
* hvad vi har i fryseren, som skal bruges
* hvilke grøntsager der mon er i sæson
* hvordan jeg kan spise flere grøntsager hver dag
* hvilke grøntsager jeg overhovedet kan lide
* hvilke belønninger, der skal falde og hvornår
* om jeg kan vedligeholde mit vægttab, når jeg engang har tabt mig nok
* om 65 kg overhovedet er en god vægt
* og mange, mange flere overvejelser…

Når jeg går og tænker på, hvordan jeg får ændret vores kost varigt og vi bliver sådan nogle, der spiser mega sundt, så følger det også, at jeg taler helt vildt meget om det. Jeg tror snart Askes ører falder af, så meget som jeg fortæller ham om mine overvejelser. Jeg føler mig lidt dum og skamfuld, hver gang jeg liiige vil indvi ham i noget, men samtidig har vi en fælles forståelse for at det her vægttab er vigtigt og svært og derfor får processen meget opmærksomhed. Så håber og regner vi selvfølgelig med, at om nogle uger, hvor jeg er begyndt at blive god til at spise på en anden måde, så frigøres der noget tanke- og taleenergi til andre ting 😀

Kur versus livsstil
Samtidig med at ugen har føltes vanvittig lang, så har jeg ikke følt at jeg var på kur. I hvert fald ikke på den dér nederen jeg-bliver-aldrig-mæt-eller-glad-igen eller jeg-må-aldrig-få-noget-lækkert agtige måde.

Jeg minder mig selv om flere gange om dagen, at jeg går efter et varigt vægttab. Det betyder at selvfølgelig skal jeg være i kalorieunderskud, men processen må simpelthen ikke blive så hård, at jeg giver op. Dét har jeg prøvet og det dur ikke.

Denne uge er jeg lykkedes med at tilføje en masse grøntsager i mine måltider og spise portioner, som var tilpas små til at jeg ikke var sulten, men heller ikke propmæt bagefter. Men jeg har fået både pasta og kage og har ikke følt mig snydt. Det har været nok til at tabe mig 2 kg.

På et tidspunkt rammer jeg nok en mur og skal nok gøre noget anderledes for at tabe mig yderligere, men jeg tror den her tilgang er fin nogle uger endnu.

Den kommende uge
Den kommende uge har jeg planlagt at der både kommer til at være chokoladeæg og en minipåskefrokost på menuen – apropros at det ikke skal være sur røv at skulle tabe sig. Jeg prøver at kompensere for de ekstra kalorier ved at skifte enkelte af måltiderne ud med friskpresset grøntsagsjuice, men jeg aner ikke, hvordan kalorieregnskabet kommer til at se ud. Krydser fingre for, at det ser fint ud på søndag.

Nå. Jeg er sulten. Hvad kan jeg finde på…

Kostprincipper

Jeg tror ikke på, at der er én endegyldig sandhed om, hvad man bør spise for at tabe sig og holde vægten. Det er fint at folk sværger til den ene eller anden kur eller kostretning, men det bliver for firkantet til mit temperament. Jeg er derfor i gang med at finde ud af – fra dag til dag – hvad jeg godt kan lide at spise og hvad der fungerer for mig. Den eneste regel, jeg tror på, er at man skal være i kalorieunderskud for at tabe sig.

De kostprincipper, jeg spiser efter for at tabe mig ser sådan her ud:
1. Ingen sukkerholdige drikke
2. Meget små mængder ris, pasta, brød mm. og spises fortrinsvis om aftenen
3. Masser af grøntsager
4. Masser af vand
5. Godt med protein og sundt fedt
6. Ikke noget junk
7. 2-4 måltider om dagen afhængig af appetit

Det er retninglinjer, som fungerer, når jeg følger dem, men jeg prøver at lade være med at skælde mig selv ud, hvis jeg ikke lykkedes med det hver dag. Den skam, der følger med, hvis jeg ikke lykkedes med at følge dem, resulterer nemlig oftest i at jeg trøstespiser, så jeg øver mig virkelig i at trække på skuldrene og fortsætte mit gode arbejde, så det ikke bliver et dobbeltnederlag.

Visdom fra kostvejlederen
Sidste år gik jeg hos en kostvejleder og selvom jeg ikke følger hendes kostanvisninger 100 %, så tilskriver jeg hende alligevel æren for at forstå, hvordan jeg skal tabe mig. Jeg tabte mig 10 kg da jeg var i forløb hos hende og det har grundlæggende givet mig en tro på, at jeg kan tabe mig.

Jeg har længe arbejdet med min vægt, men min indsats har båret præg af, at jeg ikke helt troede på projektet. Jeg bliver hver gang utålmodig og når at tænke “det lykkedes alligevel ikke” og giver op midt i det hele. Men i den tid jeg gik hos Anne og fulgte hendes anvisninger tabte jeg mig og endda i et rigtigt fint tempo. Hun hjalp mig virkelig med at få øjnene op for at jeg godt kan tabe mig, så længe jeg holder mig til kostplanen.

Stabilt blodsukker
Anne bad mig eliminere de kulhydrattætte fødevarer for at holde mit blodsukker stabilt. Det betød at jeg for første gang oplevede, hvordan for mange (og for hurtige) kulhydrater gør mig oppustet, træt, ødelægger mit humør og øger min appetit. Når jeg skærer ned på kulhydraterne bliver jeg stadig sulten, men jeg bliver ikke hangry, som jeg ellers bliver. Det var noget af en aha-oplevelse for mig!

Nu er jeg derfor opmærksom på ikke at spise for mange kulhydrater, men jeg er ikke villig til at skære dem helt ud af min daglige kost. Jeg er for glad for smagen og kan ikke holde den nye måde at spise på, når jeg hver dag føler at jeg kører kun på viljestyrke. Derfor prøver jeg at rationere kulhydraterne og spise dem til aftensmaden, så jeg ikke starter dagen på kulhydrater, som gør mig sur og sulten resten af dagen.

Jeg tæller ikke kalorier – det fungerer ikke for mig. Men jeg prøver at designe mine måltider, så den kalorietætte mad ikke fylder for meget. Så må vi se, om jeg skal ændre noget senere.

Du kan se hvad jeg spiser fra dag til dag på Instagram 🙂

Jeg er gået på kur – igen, igen, igen

Min vægt var kommet på afveje, så onsdag d. 11. marts annoncerede jeg på Instagram og YouTube, at jeg ville genoptage mit vægttabsprojekt. Dér var jeg lykkeligt uvidende om, at Danmark var ved at gå i lockdown pga. Corona-virus og min nøje planlagte vægttabsstrategi faldt til jorden, da vores hverdag pludselig blev ændret. Ramyas første hjemmedag var allerede dagen efter og vi har holdt os i isolation siden. Det er nu 16 dage, hvor vi bare har været Aske, Ramya og mig.

Hvorfor er jeg ikke i mål endnu?
Jeg tabte mig jo en del kg sidste forår og hvis jeg havde fulgt kuren, som jeg skulle, ville jeg havde været i mål på nuværende tidspunkt. Men jeg har haft svært ved at bevare motivationen og jeg har vekslet mellem at være på kur og at lade de dårlige vaner og trøstespisning få plads og på nuværende tidspunkt vejer jeg 90 kg, så 5 kg mere end sidste forår.

Det er frustrerende at tænke på, at hvis jeg havde haft mere viljestyrke og disciplin, så havde jeg nået min drømmevægt nu, men samtidig er jeg også opmærksom på ikke at slå mig selv i hovedet med det. Så jeg tænker, der ikke er så meget andet at gøre end at prøve igen.

Udfordringer i lock-down
Det giver nogle praktiske og mentale udfordringer, at Danmark er i lock-down. Vores hverdagsrytmer har ændret sig, eftersom at Ramya ikke skal i vuggestue og det komplicerer tingene lidt. Jeg bliver stresset af, at vi er sammen hele tiden. Vores lejlighed er virkelig lille og alenetid er reduceret til, når Ramya sover. Jeg befinder mig i sådan et mærkeligt grænseland, hvor jeg føler mig presset, fordi jeg er på Ramya all day every day og samtidig keder jeg mig gudsjammerligt.

Jeg skulle havde været i skole sidste weekend, men det blev aflyst, hvilket gjorde lidt ondt i mit hjerte. Jeg glæder mig altid til mine skoledage, for de er så meningsfulde og giver mig så meget energi og overskud.

I forhold til madplanen, så er det Aske, der handler, hvilket han gør ca. hver 4. dag. Dvs. jeg skal lave en madplan, som tager hensyn til min kur samtidig med at Aske skal kunne blive mæt og Ramya skal kunne lide maden. Så laver jeg en liste, som Aske handler efter og hvis der er noget, der er udsolgt, så ringer han mig op, så jeg kan tage stilling til, hvad vi skal have i stedet. Det gør bare mad lidt mere kompliceret. Ikke umuligt, bare svært.

Udfordringer generelt
Jeg hader at være på kur, men jeg hader også at være tyk. Jeg har svært ved at finde balancen, hvor jeg er i kalorieunderskud uden at føle mig snydt. Det er især når jeg bliver presset eller er træt, at jeg tager nogle rigtig dårlige madbeslutninger. Der er jo ikke andet for end at øve mig hver dag, for hvad er alternativet? At blive ved med a være tyk, træt, have ondt i leddene og have humørsvingninger? Nej tak.

Min vægttabsrejse fremover
2020 bliver det år, hvor jeg rammer de 65 kg og der ikke noget at diskutere. Corona-virus eller ej. Jeg skynder mig lige at sige, at jeg jo ikke ved, hvad min idealvægt egentlig er og jeg er åben over for at 65 kg måske er for lidt. Så stopper jeg før. Men det bliver et aktivt valg baseret på hvad spejlet og min krop fortæller mig. Jeg gider ikke være tyk længere.

På Instagram kan du følge med i, hvad jeg spiser fra dag til dag og som noget nyt er jeg kommet på YouTube også. Her kommer der hver søndag en update på, hvordan det hele skrider frem. Det samme gør der her på bloggen.

Hep, hep, hep, Sharangka!

Råd til trøstespiseren

Jeg har tabt mig 1/2 kg siden i går og kan derfor erklære at det virkede at kickstarte processen igen:) Dagen blev brugt på at ligge i sengen og se Prison Break, drikke en masse vand og kun spise, når jeg var sulten og om aftenen var jeg så til fødselsdagsmiddag, hvor jeg fik rigtig mad, vin og dessert.

I dag har jeg faktisk en del ting på programmet og kan ikke bare ligge i sengen og lade være med at spise mens jeg venter på, at dagen er overstået. Det interessante bliver om jeg også idag kan nøjes med at spise, når jeg er sulten.

Jeg er ret åben om at jeg prøver, at tabe mig og jeg møder derfor en masse søde mennesker, der kommer med velmenende råd om vægttab, som jeg simpelthen ikke kan bruge til noget. Det hjælper mig ikke, at skrælle gulerødder og sidde og gnave dem, når jeg læser eller at spise et æble, når jeg bliver rastløs. Eller at droppe smørret.

Jeg tror mange, som enten ikke selv spiser med følelserne eller bare ikke er bevidste om, at de gør det, fuldstændig overser at når nogle mennesker (som jeg) spiser lige lovlig meget kage og slik, så er det ikke bare sult eller sukkertrang, en dårlig vane eller uvidenhed om kost. Det er en måde at håndterer træthed, håbløshed, irritation, frustration, vrede, sorg, tristhed, rastløshed og nervøsitet på. At spise gulerødder gør ikke en døjt ved de følelser og de råd, man som trøstespiser kan bruge til noget handler derfor ikke så meget om madvaner, som om lære at sige nej, lære at passe på sig selv, få mere søvn, bruge sin kalender, komme af med bekendtskaber, der tager ens energi og omgås folk, der inspirerer og støtter en. Og nå ja, at droppe perfektionismen.

I går lavede jeg en to-do liste inden jeg gik i seng og den var med til at få mig op her til morgen. Så skal jeg ikke bruge min morgen med at være forvirret eller ubeslutsom, jeg ved præcis, hvad jeg skal have ordnet. Listen er ikke for lang dvs. at jeg bliver ikke træt bare ved tanken. Og så er der forhåbentlig energi og lyst til at få lidt mere fra hånden, når dagen har været en succes allerede kl. 15.00.

For mig gælder det, at den mentale energi jeg har brug for, når jeg skal tabe mig, kommer af ikke at lave for meget og at omgås med de rigtige mennesker.

Må jeg jagte at blive tynd?

 

Det er søndag og jeg er sur igen. Det er faktisk irriterende ofte, jeg er sur og det er oftest over det samme tema. Alting går for langsomt i mit liv og jeg er frustreret over den distance, jeg skal gå for at nå dertil som jeg drømmer om. I dag er jeg sur fordi, min hjerne (eller mave?) er så træt af at være på kur og jeg har svært ved at motivere mig selv til at spise fornuftigt. Jeg hører den her opgivende stemme inde i mit hoved, der fortæller mig at jeg altid vil være en buttet dame og at det kan være ligemeget hvad jeg gør. Jeg er hvem jeg er og efter mine krumspring vil jeg finde tilbage til det ægte mig, der er en storspisende, livsnydende og lad nar, der ingen forskel gør. Det er en meget deprimerende tanke.

DSC_0444

Mad og slankekure fylder meget i mine tanker og min hverdag, i hvert fald nu hvor det er sommerferie og studiet ikke fylder alt. Jeg taler med Aske om min kur og jeg taler med min mor om min kur og jeg taler med mine veninder om min kur. Vi taler om kalorier, om forbrænding, om motion, om vaner og om alternativer til cravings. Og det fik mig til at spekulere på, om det overhovedet er ok at gå så meget op i sin vægt og sit udseende eller om det er noget forfængeligt pjat, som jeg burde ligge på hylden og lave mere fornuftige ting. Jeg tyggede lidt på tanken og nåede frem til, at selvfølgelig må jeg jagte drømmen om en sundere, smukkere og mere glad mig. Vi har alle ret til lykke, og hvis det gør mig til et gladere individ at se ud udenpå, som jeg føler mig indeni, så skal jeg rykke på det og smide de kg, som jeg finder nødvendigt. Det er selvomsorg og ikke selvoptagethed.

DSC_0277