Skip to content

Bloggen er tilbage

Hej ven,

så er jeg tilbage på bloggen. Sådan da. Jeg har lige lidt teknisk, der driller, så jeg arbejder i kulissen for at få hjemmesiden til at hænge sammen og fungere.

Hvis ikke du har fulgt mig i flere år og kender mig, så skal du vide, at det hele startede med bloggen. Mig, der blev gift med Aske, mig, der blev terapeut og mig, der laver podcast. I virkeligheden startede det vel med mig, men jeg begyndte at blogge for at få lidt afstand til min egen situation og dele med andre i en lignende situation, hvordan det var at bryde med min opdragelse og blive gift med en dansker. Jeg havde en del skam, som jeg gerne ville skrive mig udad.

Senere blev jeg psykoterapeut og pludselig skulle jeg tage stilling til at jeg jo skal være “professionel” og i den forbindelse holdt jeg op med at blogge og tog også de gamle opslag ned. I mit (og rigtig mange andres) hoved er det at være professionel nemlig det samme som at man bliver en lukket, privat papfigur, som ikke viser følelser og sårbarhed og som er lukket omkring, hvad der foregår på et personligt/privat plan. Det harmonerede ikke så godt med at jeg delte åbent om mig på bloggen, som jeg ellers havde gjort. så jeg tog det hele ned.

Nu har jeg så brugt 1,5 år på at tage livtag med den forestilling om, hvad det vil sige at være en professionel fagperson og ærlig talt, så lander jeg altså på, at selvfølgelig kan jeg være dygtig og fagligt stærk, samtidig med at jeg lader andre få indblik i hvilke temaer, jeg selv er optaget af og arbejder med.

Så ja. Bloggen er tilbage.

Jeg kommer til at skrive, når det passer ind og det, som interesserer mig.

Af erfaring ved jeg, at det der først ser lidt hulter til bulter ud, senere viser sig at have en rød tråd og pludselig kan jeg se en e-bog eller podcast eller workshop blive født ud af mine skriblerier.

Så læs gerne med og vid at bloggen er mit tegnebræt, det er her jeg lufter og skitserer tanker og idéer og så bliver noget af det senere tryllet om til mere sammenhængende historier i podcast, foredrag, bøger mm.

Anyways. Jeg er glad for at være tilbage.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *