Skip to content

Hvornår begynder livet?

Jeg sagde til Aske i morges, at jeg var så træt af mit studie og at det bare skulle overstås, så jeg kunne komme i gang med at leve mit liv. Han svarede, at jeg skulle passe på med at tro, at lykken altid indfandt sig efter den næste milepæl og at mit liv allerede var i gang. Wake-up call torsdag morgen.

Så jeg tog affære, tog forbi studievejledning og fik afklaret om mit studie kunne forlænges, så jeg studerer mindre intensivt og bliver færdig et år senere. Jep det kunne det godt. Så farvel til uger uden fridage og goddag til overskuddet. Mit liv er nu og ikke først når jeg er færdiguddannet. Eller er i mit første job. Eller har fået et barn. Eller eller eller. Det er lige nu det sker og jeg vil gerne have det hele med. Leve langsomt, huske at kigge ud af vinduet, have tid til at tale i telefon med min mor, læse andet end pensum og ikke ligge bekymret hver nat og tænke på om jeg klarer det.

Et år fra eller til betyder ikke det store i karrieren, men det gør en forskel for mit stress-niveau, Operation 15 kg, Projekt Plantespiser og for hvordan jeg oplever hele min bryllupsplanlægning og selve brylluppet.

One Comment

  1. Joakim Joakim

    Haha, Aske din gavtyv – der er sgu mere visdom i den mand end man skulle tro! 😉 fandme godt sagt!!
    Og Sharangka, det lyder fornuftigt! Dit skema virkede virkelig presset før!

Leave a Reply to Joakim Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *