Skip to content

Big Magic – en bog om at kreere uden frygt

Yihaaaaaaaaaaaaa!

Jeg har fået fingrene i Big Magic af Elizabeth Gilbert og kan ikke vente med at komme i gang med at læse den.

Elizabeth Gilbert er den skønne kvinde, der står bag Eat, Pray, Love – vidunderet, som jeg har læst flere gange. Hun har også holdt Ted-talks, som jeg er fan af. Jeg kan relatere til både de skrøbelige sider af hendes person, som hun beskriver så fint i Eat, pray, love og til hendes mål om at finde sig selv, balancen og lykken ved at rejse i et år. Hun er bare udpræget nem at holde af.

Big Magic er en bog om hvordan kreative mennesker nogle gange søber rundt i elendighed, fordi det er så angstprovokerende at skabe noget ud af ingenting, som ikke er blevet gjort før. Man ved ikke, hvad det kan eller vil blive til og når man så krydrer det med den knusende selvkritik og perfektionistiske tilgang, som mange kreative mennesker udviser bliver resultatet tåbelig meget negativitet og grimme følelser i stedet for bare ren skaberglæde og leg. Big Magic adresserer hvordan man kan arbejde med det og rent faktisk folde sig ud og bare være kreativ i stedet for kreativ og ked af det. Måske har jeg fået nuancerne galt i halsen eftersom jeg ikke har læst bogen endnu, men det er altså, hvad jeg har fået med at den handler om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *