Jeg har lige været på biblioteket for at aflevere en stak bøger og havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke måtte låne noget med hjem. Aske og jeg prøver at komme til bunds med rodet i vores lejlighed og det virker dobbelt-åndssvagt at låne bøger i disse dage. De fylder og jeg burde virkelig rydde op og ikke sidde med næsen i en bog. Men en ting er, hvad fornuften siger, noget helt andet er jo, hvad hjertet begærer. Og mit hjerte begærede fantasy.
Så jeg har lånt Sammensværgelsen og Forræderen af Tamora Pierce, som jeg glæder mig til at kværne.
Tamora Pierce har skrevet en lang række fantasy bøger og de er karakteriseret ved at hovedpersonen oftest er kvinde og megasej. De er vidst officielt målrettet unge piger, men vi andre kan altså også godt være med.
De første bøger Tamora Pierce skrev handler om den unge pige Alanna, som gerne vil være ridder. Der er bare dén hage ved det, at kvinder ikke kan blive riddere. Fordi de er kvinder. Løsningen bliver selvfølgelig at Alanna klæder sig ud som mand fordi sådan en åndssvag detalje, som hendes køn skal ikke være i vejen for hendes livsdrøm og passion.
Det er nogle fantastiske bøger. Det synes selv min søster, som ikke er kendt for at læse vanvittig meget skønlitteratur. Man sidder bare som læser (eller vi gjorde i hvert fald) og hepper på at Alanna skal lykkes. Når hendes krop smerter, fordi riddertræningen er sindsyg hård, når de andre tryner hende, fordi hun er en lille lort og når hun bare fortsætter og fortsætter med at kæmpe, fordi hun fandme VIL det her. Hun er for sej.
Jeg er så heldig at ligge inde med Alanna-bøgerne, fordi jeg købte dem billigt i samlepakke engang for mange år siden og de er blevet læst flere gange af mig og søs. De kan anbefales hvis man som mig elsker historier om det gode og det onde, magi, riddere og har en forkærlighed for hovedpersoner, som skiller sig ud fra mængden.