Der har været så meget cirkus omkring min vægt, skræmmescenarier, ekstra undersøgelser osv. at jeg har fået følelsen af, at babyen mistrives og højst sandsynligt bliver født alt for lille eller alt for stor og hundesyg. Samtidig oplevede vi til midtvejsscanningen at der bare blev konkluderet “alt ser fint ud” uden nogen detaljer overhovedet om, hvad det betød, så jeg blev ikke beroliget dér. Kønnet var heller ikke noget vi fik bekræftet. Så vi tog konsekvensen af min uro, tog til en privat jordemoder og fik scannet maven. Jeg ville først og fremmest gerne vide, hvor stor baby var og derefter egentlig også, hvad kønnet er.
Det er jeg så glad for, at vi gjorde for nu er der ro i sindet! Baby vejede ca. 980 g dér (26+5), hvilket er præcis, hvad den skulle. Og den er ikke en den, men en hun 🙂
Vi kom af med 450,- for scanningen, hvor der fulgte billeder og video med og jordemoderen var megasød. Jeg synes det var hver en krone værd taget i betragtning af, at jeg ikke bekymret sidder og bider negle længere. Baby har det FINT.
Til gengæld skal jeg til glucosebelastningstest, anæmi-læge-samtale på riget, blodprøvetagning/snak hos egen læge og jordemoderkonsultation den kommende uge. Får virkelig følelsen af, at graviditet er en farlig sygdom og at det er et spørgsmål om tid før alt går galt. Men, men, men. Baby. Har. Det. Fint. Og det må jeg prøve at huske på, når der bliver lavet “for en sikkerheds skyld” undersøgelser fremover.