Skip to content

Om at synge sammen

Ramya er en gave. Hun bringer så meget kærlighed, nærvær og barnlig glæde ind i vores liv og jeg elsker det. Vi fjoller, synger og danser og hun snakker og fortæller i et væk. Jeg. Elsker. Det.

Er livet åh så alvorligt eller ih så sjovt?

Jeg er selv vokset op med, at livet var meget alvorligt og hvis man sang, dansede eller dyrkede sport, så var det enten, fordi man prøvede at blive den bedste til det eller fordi, at det var godt for en. Vi gjorde meget sjældent noget, bare fordi vi havde lyst. Min mor købte primært legetøj, som på en eller anden måde var fornuftigt og gjorde os dygtigere. F.eks. har hun en udpræget forkærlighed for elektronisk legetøj, som minicomputere, hvor man kan øve bogstaver og tal. Det seneste hun købte til Ramya var et sæt billedkort med en tegning på den ene side og ordet på den anden side. Selvom jeg er lidt ked af, at det altid var med et skarpt bogligt læringsmål, vi fik legetøj, så kan man sige, at vi alle tre har klaret os fint i skolen og ja… mission accomplished. Så tak mor 🙂

Mariehønen Evigglad

Vi synger helt vildt meget med Ramya. Vi synger sangene, som de er og vi synger dem i fjollede versioner, hvor vi selv digter tekst og/eller melodi. Og Ramya har helt styr på dem. Jeg er faktisk imponeret. Hun er (næsten) 2 år og kan teksten til Mester Jakob, Se min kjole og Bjørnen sover udenad. Så god var jeg altså ikke som barn. Jeg husker, at når vi sang i børnehaven og skolen, så undrede jeg mig lidt over, hvorfor vi egentlig gjorde det. Og jeg blev vildt usikker, fordi det føltes som en test. Jeg troede, at det var en opgave, at synge sammen og jeg skammede mig over, at jeg ikke kunne teksterne. Og jeg troede, at når de andre børn virkede så glade, så var det stolthed over, hvor gode var og ikke bare glæde over, hvor sjovt det er at synge. Hvilket bare gjorde mig endnu mere usikker og trist. Børnesange var virkelig en kilde til børnestress hos mig. Fun fact: jeg vidste ikke, hvad det famøse rabarberblad, som Evigglad gik tur på var og jeg turde ikke spørge.

Lær en ny sang eller to

Grunden til at jeg havde det så funky med børnesange er, at vi ikke sang dem derhjemme. Og det er jo klart. Mine forældre var nye i Danmark og kendte ikke alle klassikerne. De er ikke vokset op med at man synger med sine børn. De var mindst lige så usikre og pressede, når der var fællessang, som jeg var, så hvordan skulle de lære os unger det?

Hvis du ikke allerede synger med dine børn, niecer og nevøer, naboens børn mm. så vil jeg stærkt opfordre dig til at begynde på det. At synge sammen er faktisk vildt hyggeligt, de fleste børn elsker det og det er nemmere end man tror. Hvis man insisterer på også at få en fornuftsbaseret forklaring, så er sang, rim og remser rigtig gode til at udvikle børns sprog.

Hvis du ikke kender nogen sange eller bare har brug for ny inspiration, så har jeg 3 forslag til, hvordan du kan lære nogle nye:

  1. Lån en sangbog for børn på biblioteket. Find en sang, som virker interessant og slå op på YouTube om ikke, der er nogen, der har indspillet den. Lyt den igennem til du har fanget melodien.
  2. Lån/køb en CD med børnesange. Lyt og syng med til du kender sangen(e).
  3. Spørg dit barn og/eller pædagogerne, hvad de synger nede i børnehaven. Find sangene på Spotify, lyt og lær.

Og husk: det er skingrende ligegyldigt, hvor godt du synger. Det er ikke en konkurrence.

One Comment

  1. Jeppe Sand Christensen Jeppe Sand Christensen

    Meget fint og interessant. Sang er noget mærkeligt noget, der kan være impulsivt og fantastisk og også en konkurrence på tv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *