Jeg har som tidligere nævnt et kursus i coaching. Jeg er i gruppe med den her vidunderlige pige, der har en varme og ro, jeg har set hos få. Vi coacher hinanden og det hun hjælper mig med er at få styr på spisevanerne. Spisevaner er ikke bare en vane, men også en mekanisme, der træder i kraft for at beskytte sig selv. I hvert fald hos nogle. Jeg spiser, når jeg er urolig, når jeg er træt, når jeg er bekymret, når jeg er frustreret og fortsæt selv listen… Så for mig er det også et spørgsmål om at minimere de negative følelser i mit liv, hvis jeg skal have styr på det der med kalorierne og så at finde alternative strategier for at håndtere hårde tider, så jeg ikke begraver mine bekymringer i kage. Jeg talte med mit vidunderlige gruppemedlem om, at jeg længe har tænkt på at offentliggøre på facebook at jeg bor med min kæreste og at vi skal giftes. Hun synes det var en rigtig god idé af den simple grund at andres skam æder mig op. Jeg skammer mig jo ikke selv, men når jeg lader andre diktere hvordan jeg skal leve mit liv, så tager jeg deres skam og integrerer den i mit system, hvilket nedbryder mig. Den første person i Verden, der skal bakke mig op og støtte mig er mig selv. Det er både mit ansvar, pligt og ret at stå ved, hvem jeg er. Både hun og jeg er derfor enige om, at det vil betyde rigtig meget for mit generelle velbefindende at få ryddet op i hemmeligheder og skam og smidt det ud, som ikke er mit. Derfor har jeg skrevet et facebookindlæg, som jeg smider op senere i dag. Det er en god beslutning.