Hver aften siger jeg til mig selv, at i morgen får jeg styr på det der kost og motion og hver morgen starter jeg min dag med 2 børn (mest den yngste), som har brug for mig cirka hver 5. minut og som larmer og rører ved mig, så jeg går overstimuleret rundt og panikker over, hvordan jeg skal overleve til de er afleveret. Og for at overleve dagens første hæslige timer, hælder jeg den første kop sort te med alt for meget sukker i hovedet og det føles som om alt er tabt især når det bliver til 3-4 kopper i løbet af dagen.
Op kl. 5.00
I lang tid har det været sådan, at Aske står op kl. 5.15 for at komme igennem sin morgenrutine og så vækker han ungerne og mig kl. 6.00. Nu er det blevet aftalt at jeg står op kl. 5.00 og han lige må vente en halv time med hans rutine, så jeg kan strække mig, komme i bad og sidde lidt med mine egne tanker inden børnene står op. Det er i sådan en stille morgentime, hvor børnene stadig sover, at jeg sidder og skriver det her.
Jeg ved at der er meget hype omkring at stå op kl. 5.00 og tilsvarende meget kritik af det, fordi at rigtig mange ikke fungerer så tidligt om morgenen og de går rundt i en tåge af træthed resten af dagen, hvis de er oppe så tidligt. Jeg ved ikke om jeg er et super A-menneske eller om det er børnene, der har påvirket min døgnrytme, men jeg fungerer bedst før 12.00 og efter 17.00 går jeg bare og venter på at jeg kan komme i seng. Så for mig er det fantastisk at stå op kl. 5.00. OG jeg får er pause fra at være nogens mor og kan bare fokusere på at få startet min dag godt.
Hvad er det nu, jeg vil?
Jeg tror på, at det er vigtigt løbende at tjekke ind med sine mål og ambitioner, at mærke efter, hvad der sker i ens følelser og om der er noget, som står og larmer i livet, som man skal tage hånd om.
Det er dét, jeg bruger min morgen på. Lige at samle tankerne og mærke efter inden jeg bliver væltet af alt det, der kommer fra andre.
For mit vedkommende handler det her år først og fremmest om at få styr på min livsstil, men det kan man ikke se på min kalender. Endnu. Jeg bliver ved med at prioriterer andre ting, som føles mere vigtige og måske især tidssensitive end det her sundhedsprojekt. Vi er snart 3 måneder inde i året og jeg har endnu ikke ændret meget.
Men nu prøver jeg det her. Det med at stå op kl. 5. 00, så dagen kan starte roligere og med overblik. Så må vi se, hvad der sker.
Podcasten
Jeg har talt ind i, hvordan at man jo også skal bruge tid på det, man påstår er vigtigt i S1E2 Dit liv.
Din Tid. Det handler om at tage ansvar for sit liv og at blive klar på, hvad det er man vil.
Du kan lytte til episoden her på siden eller gå til Spotify, hvor hele podcasten også ligger.