Irk. Jeg er kommet på LinkedIn og det føles godt og spændede og rædselsfuldt og sårbart på samme tid.
Jeg arbejder fortsat på at tillade mig selv at blive set og det her er bare nyeste tiltag.
Jeg skulle lige tage mig sammen, men lige efter jeg trykkede post, gik det op for mig at LinkedIn selvfølgelig er den platform, hvor jeg kan få lov til at nørde min faglighed helt vildt og dét gør faktisk i helt vildt godt humør. Helt vildt. Så nu glæder jeg mig til næste gang, jeg skal skrive derinde.
Min rådgiver foreslog at jeg skrive hver dag og enten har jeg hørt forkert eller også har hun spist søm, for det forekommer mig helt vanvittigt at skulle spamme folk, men jeg tror jeg ender med at skrive to gange om ugen. Vi må lige se.
Det er sgu hårdt arbejde, at vise sig selv efter at have levet et helt liv i skyggerne. Men det er noget med at sætte en fod foran den anden og huske at trække vejret undervejs.
Hvis du vil følge mig: https://www.linkedin.com/in/sharangka/
