Første weekend i det nye år. Sidder i sofaen og er helt bombet. Aske putter Ramya. Aske og jeg fik begge job i september og der har været drøn på lige siden. Så juleferien var tiltrængt og det var dejligt med en kort arbejdsuge at starte op på. Vi har haft en travl, men også god juleferie. Holdt jul med Askes familie og nytår med nogle venner. Har ordnet lejlighed. Snakket hverdag, fremtidsplaner og drømme. Og så vi har kigget på hinanden og konstateret at vi er på vej op igen. Det går meget, meget bedre og kan ikke forstå, at jeg for kun et år siden sad i Sønderborg…
-
-
Vægttabsstrategi
Hvis der er noget, jeg har fundet ud af, så er det, at det ikke er viljestyrke, der skal bære mig gennem mit vægttab. Kalorietabeller, hårde træningsprogrammer, pulverkure eller mig, der mentalt råber og skubber mig igennem en “hård” periode virker ikke. Jeg har prøvet præcis den fremgangsmåde før og det eneste, der sker er, at jeg bliver endnu mere utilfreds med mig selv og i det sekund, jeg vender tilbage til mit “almindelige” liv kommer kiloene krybende igen. Så denne gang står menuen på egenkærlighed. Det er et lidt fluffy begreb og jeg er ikke selv helt klar over, hvad det egentlig betyder i praksis, men jeg ved at…
-
Operation 10, 15, 25 og nu: 30 kg
Med hverdagen følger også tanker om “Hvad nu”? Jeg har levet i en boble længe og det har været et spørgsmål om overlevelse og at komme på benene igen. Og nu er vi her, tilbage i vores liv, i vores lejlighed, her er trygt og rart og der er plads til tanker om, hvordan vores nye hverdag skal skrues sammen. Et af de store temaer, som mine tanker kredser om, er hvordan jeg får min krop i topform. Hvis der er noget, jeg tager med mig efter graviditeten og det år, som der er gået, så er det at en krop, der fungerer ikke er en selvfølge og et stærkt…
-
Hverdagen indfinder sig
Det er lige så skønt at være tilbage i København, som jeg regnede med. Vi bor ved Nordhavn og man hører togene bumle forbi gennem de åbne vinduer, hvilket jeg absolut, helt og aldeles elsker. Jeg føler mig levende og som en del af verden, hver gang jeg hører et tog køre forbi. Jeg ved, at der sidder mennesker i det, på vej et sted hen, de er i bevægelse og jeg med, nu hvor jeg bevidner deres færd. Om natten er det ikke svært at forestille sig, at det er os, der er i toget, at vi putter i en sovekupé og når vi vågner, er vi et nyt…
-
Ramyas 1 års fødselsdag
Smukke, lille Ramya er allerede blevet 1 år! Vi fejrede det med en lille komsammen for den nærmeste familie i Fælledparken med hjemmelavede sandwiches, leg og lækker kage. Vejret var perfekt og det var en super hyggelig dag. Vi snakkede meget om hvordan vi skulle fejre hende for især jeg var meget i tvivl. Jeg tror, det stressede mig, at jeg som mange gange før prøver at arrangere noget, som ingen kan sætte en finger på og well, det kan man bare ikke rigtigt vel? Vi er alle forskellige og det er svært at finde noget, som alle synes bare er for fedt. Jeg bekymrede mig for om nogle ville syntes…
-
Vi flytter hjem til Østerbro!
Efter et kriseophold på næsten et år i Sønderborg er vi klar til at vende snuden hjemad og jeg glæder mig! Glæder mig, glæder mig, glæder mig!!! Jeg glæder mig til at genoptage min madklub, til sommerdans i Fælledparken, aftensvømning i DGI-byen, tivoliture, gåture rundt om søerne og til kulturnatten. Jeg glæder mig til at mit liv igen bliver fyldt med liv og glade dage, til at se mine venner og til at blive en del af byens puls. Vi flytter i midt juli, så der er lige en måned tilbage til at få styr på flytterod og alt det praktiske, der hører med. Det bliver godt 😀
-
Starten på et (forhåbentligt) kedeligere årti
Kære I, Long time, no see! Julen er veloverstået, det nye år står på spring og jeg glæder mig! Som I ved har 2017 været lidt skør for mig – der er ikke meget, som er gået som jeg troede det skulle. Men desto mere er der at glæde sig til i 2018 for nu vender skuden sgu! De sidste 10 år har været særdeles begivenhedsrige for mig. I 2007 flyttede jeg hjemmefra for at læse på KU. Det var i hvert fald den officielle forklaring. At det lige skulle være KU jeg ville starte på handlede primært om, at jeg havde brug for at komme væk fra min familie…
-
Sønderborg
Aske, Ramya og jeg er flyttet til Sønderborg. Her i Sønderborg kan mine forældre hjælpe os med de daglige gøremål, mens min krop finder tilbage til sig selv igen og det er en lettelse. Aske og jeg fandt sammen, fordi vi så noget smukt og dragende i hinanden. Det smukke og dragende som Aske så i mig er dog blevet ædt væk det sidste års tid og jeg vil have det tilbage. Det er et spørgsmål om værdighed og selvrespekt. Jeg vil ikke have Askes hjælp, jeg vil hellere have min mors, når det nu skal være. Jeg har brug for at være Askes (og min egen!) stærke, selvstændige og…
-
Babys navn
Vi syntes det var svært at blive enige om et navn. Det skulle være tamilsk, men Aske insisterede på at han skulle kunne udtale det “rigtigt” og det måtte ikke være for langt. Det udelukkede en lang række navne, jeg kunne lide. Vi endte med Ramya – det udtales som Ronja, bare med “am” i stedet for “on”. Jeg synes det er svært at gå fra at kalde hende baby og Chellam (skat) til Ramya, men det hjælper at andre kalder hende det.
-
Bækkenløsning
Velkommen til smerteland – hvor kroppen ingenting kan. I morgen er det 3 uger siden, at baby kom til Verden og jeg er overhovedet ikke kommet af med mine bækken- og hoftesmerter, som adskillige optimistiske mennesker forsikrede mig om ville ske efter fødslen. Efter fødslen er smerterne taget til og min læge snakker om, at jeg har en kraftig bækkenløsning. Så jeg er på panodiler og senge/sofaliggende det meste af tiden, mens vi venter på, at det bliver bedre og det bliver afdækket, hvordan det skal behandles. Jeg har fået at vide, at det nok skal blive bedre, men at jeg må væbne mig med tålmodighed og bruge mit netværk i…
