Studiestart

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg starter mit sidste år på skolebænken på mandag. Det betyder fem dage tilbage af sommerferien, hvor jeg skal have styr på hængepartier, rod i lejligheden, rod i økonomien og rod i mit hoved. Og så selvfølgelig liiige få slappet lidt mere af:)

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde, så sidder bare lige lidt her. Men mens jeg sad her, så jeg at jeg har fået en kommentar fra en ung mand, der ligesom jeg er vokset op i Sønderborg og jeg blev simpelthen så glad. Se under indlægget Ræven for at finde kommentaren.

Jeg sidder her hver dag og fifler med min blog. Kigger på hvordan den kan bygges op, installerer plugins og prøver at gennemskue, hvor meget kodning jeg skal kunne og hvor jeg kan lære det. Jeg skriver mine indlæg mest for min egen skyld, men også med et håb om, at andre finder det, læser det og kan bruge det til noget. Men jeg ved ikke om jeg har nogen faste læsere og om de, der lige kigger forbi kan lide hvad de læser og det gør, at jeg kan være lidt ligeglad med frekvensen for hvis der ikke er nogen, der læser med, så er der heller ikke nogen, der savner mine indlæg. Hvilket er ret trist. Så det var simpelthen SÅ rart lige at få lidt bekræftigelse på at nogen altså læser lidt på siden.

 

Så fornyet med positiv energi vil jeg tage fat i nogle af de løse ender, der bare hænger og dingler. Som f.eks.at få gjort mit overdængede skrivebord ryddeligt, så jeg rent faktisk kan sidde og arbejde hér og måske, måske, måske tage ned og træne, selvom jeg også var der i går:)

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Øl, øl, øl!

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Apropros fællesskaber: mine medstuderende kommer over til øl og pizza i aften. De skulle faktisk have været her for 13 minutter siden. Øl. Fællesskaber. Det er altså svært at snige sig udenom fulderiet, hvis man gerne ville hænge ud på flertallets betingelser og jeg vil jo gerne hænge ud. Men jeg er på det seneste blevet meget opmærksom på, at der er sammenhæng mellem forekomsten af brystkræft og kvinders alkoholindtag og jeg er derfor ret bevidst om ikke at drikke for meget for sjov.

Men hvad gør jeg så, når nu den står på øl-hygge? Alkoholfri øl selvfølgelig! Jeg har aldrig prøvet dem før, men i aften bliver det. Det ligner øl, det smager som øl, det kommer i dåser ligesom de andres øl og så tror jeg faktisk at det er okay. Ingen grund til at føle sig udenfor på dét område, når jeg ser ud til at gøre som alle de andre. Indsæt lumsk smilende smiley.

DSC_0708

Jeg købte også lige en ginger beer, som faktisk bare er en sodavand, men hvad: jeg elsker sukker. Fem dåser for fællesskabet og postevand for resten. Så skulle det være på plads.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Blog opskrifter: gulerodssuppe

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg lavede en vegansk suppe til aften fra Green Kitchen Stories. Meget simpel, baseret på gulerødder, tomater og kokosmælk. Billederne fra bloggen er så smukke og jeg havde sat næsen op efter den helt store kulinariske oplevelse, men blev lidt skuffet over at det bare resulterede i en hel almindelig gulerodssuppe. Jeg smed selv lidt chili og lakridrodspulver i for at sparke liv i suppen og så var det egentlig okay.

Men det fik mig til at tænke over, at for at blive en anerkendt madblogger skal jeg slet ikke lave sindsygt komplicerede, vilde retter. Jeg skal bare lave mad som jeg plejer, være god til at skrive ned, hvad jeg har tilsat og så style maden og tage nogle smukke billeder. Så kører det jo. Det er ret befriende at tænke på:)

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Fællesskaber

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Hvad er der med de fællesskaber og hvorfor hjemsøger de mig?

Jeg synes, jeg har brugt det meste af mit liv på at føle mig forkert og udenfor. Som om at jeg i de fleste selskaber er viklet ind i et gråt klistret spind, der lammer min tunge og krop, så jeg forvandles til den her passive, grimme, kedelige pige, der sidder i hjørnet tavs og glemt. Udefra ser jeg, hvordan de andre taler sammen, ler, nusser en skulder, giver et kram, taler alvorligt sammen eller udveksler indforståetheder. Og jeg ser hvordan jeg ikke er en del af det og jeg mærker en sorg i min mave og svælg.

Jeg vil også være med. Jeg vil også nusses på skulderen. Jeg vil også være indforstået og vidende, være en del af fællesskabet. Jeg vil også høre til.

Jeg brugte så lang tid på, at lære det danske samfund at kende. Mine forældre sang ikke børnesange med mig eller klappede kage. Vi holdt ikke jul eller påske. Jeg var ikke hjemme og lege med de andre. Jeg så bare på. Så på de blonde piger, som spillede syvstjerne. Som hinkede. Sjippede i bue. Byttede glansbilleder.

Jeg har ikke haft ungdomskærester.
Ingen teenage-byture.
Ingen overnatninger hos veninden og snak om det at blive voksen.

Jeg blev voksen alene, men nåede vist aldrig i mål.
Lille, forvirret og ensom spørger jeg mig selv om barnet Sharangka aldrig forsvinder. Om hun nogen sinde stopper med at have store bekymrede øjne og altid at føle sig isoleret og anderledes.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Om at være sig selv

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Vi fik os en god snak, mig og veninden i går. En af de ting vi kom ind på var, hvordan hun synes at det var besynderligt at jeg på samme tid gør så meget oprør mod mine forældre og det tamilske samfund og insisterer på at være min egen, men samtidig er besat af selvhjælpsbøger og i at observere andre menneskers måde at leve på. Jeg synes forbindelsen er soleklar.

Jeg har hele mit liv været underkastet regler og restriktioner alene af den grund at jeg er en pige. Der var også regler for min bror, men de var meget mere lempelige end dem, der gjaldt for mig.

Der var regler omkring mit tøj. Det skulle minimum dække skuldre, knæ og bryst, det måtte ikke sidde for stramt og det skulle helst være meget konservativt. Ikke noget street, hippie eller poptøs tak.

Jeg måtte ikke drikke alkohol. Det betød at klassefester/fester med vennerne for mit vedkommende blev dybt uinteressante og en kilde til ulykkelige følelser og frustration fra 7. klasse og gennem hele gymnasietiden.

Jeg måtte ikke have drengevenner eller en kæreste.

Jeg skulle være hjemme kl.22.00.

Jeg skulle hjælpe med at rydde op, gøre rent og lave mad for det skal piger kunne og en fremtidig mands familie skulle ikke kunne pege fingre af mine husholdningsevner.

Jeg skulle være en mønsterelev.

Jeg skulle være respektfuld, gøre hvad der blev sagt, følge strømmen og formes som en klump ler, så jeg blev til “den perfekte tamilske pige”.

Jeg var ved at kvæles. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg ville bare væk.

DSC_0926.jpg_1

Og det kom jeg. Jeg flyttede til København og siden har jeg i ekspresfart udforsket hvem jeg var og taget kampe, hvor ikke engang halvdelen har været med andre. De aller fleste kampe er foregået i mit hoved og hjerte og med mig og kun mig, som ulykkeligt vidne og utilstrækkelig støtte på første parket.

Det ultimative opgør med min tamilske baggrund og opvækst var, da jeg fortalte mine forældre omkring Aske og at vi skulle giftes. Dér var slaget tabt for dem. Ud røg deres drømme og forventninger til hvordan jeg skulle giftes med en tamilsk mand af god familie og hvordan vi alle skulle leve lykkeligt til vores dages ende. Og ind kom lys, luft og frihed til mig.

Mit problem er nu at jeg har kæmpet i så mange år med mine lænker, at jeg ikke er sikker på, hvad jeg nu skal med min nyvundne frihed. Derfor læser jeg bøger og blogs om selvudvikling og lykke og derfor er jeg så optaget af, hvordan mennesker jeg ser op til håndterer deres liv. Jeg skal lige lære hvordan man gør, det der med at leve, som man selv har lyst til. Jeg havde ikke noget teenage-oprør, hvor jeg frigjorde mig og fandt min egen identitet. Det kom først næsten 10 år senere.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Nattebageri og hvidløgsbøvser

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Det har været en mærkelig og meget uproduktiv dag. Jeg burde læse økonomi og i stedet for at enten at gøre det eller tage konsekvensen og hygge mig med noget andet, så sidder jeg i timevis ved mit skrivebord i dårligt humør og laver overspringshandlinger. I dag opdagede jeg Pinterest, så noget godt kom der da ud af det.

I stedet for at give efter for min ostereje-trang (ja, det får jeg altså nogen gange), så lavede jeg den her ret, men overdoserede hvidløgen helt forfærdeligt meget, så har nu bøvset hvidløgsgasser op i flere timer og det er forfærdeligt. Kære venner. Pas på hvidløg.

DSC_0631

Min veninde svingede forbi ved aftentid og hendes selskab fik mig for en stund til at glemme fiasko-læsning og hvidløgs-flammekaster-ånde op og gav mig energi til at få bagt de madbrød, jeg har tænkt på de sidste par dage med det hjemmelavede oliventapenade og tomatpesto, som jeg havde i køleskabet.

DSC_0635 DSC_0638

Ja undskyld mig, men wuaaaaauw, hvor blev de lækre! Tapenaden/pestoen var lige krads nok til mig, når de skulle spises “rene”, men de var perfekte i kombination med brødet! Brødet blev bagt på en blanding af rugmel, durumhvedemel og alm. hvedemel og så var der masser af olivenolie i.

Den tiloversblevne dej blev til boller.

DSC_0645

En af dem landede frisk og nybagt, syltet i nutella i min mave, som snart vokser sig større igen, hvis jeg ikke holder op med at bage.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Juhuuu! Løbe, løbe, løbe:D

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

3 km på 24 min, ikke imponerende, men det føles lækkert! Jeg ved ikke engang hvor hurtigt andre løber, men tror at der kommer til at ske noget, når jeg ikke længere går halvdelen af tiden.

Er lige kommet hjem fra Fitness og sidder gennemsvedt og venter på at Aske overlader badeværelset til mig. Løbeturen var skøn i dag, min krop føltes bare let og rastløs efter at komme i gang.

Måske det hænger sammen med at jeg i dag vejer kun 75,6 kg, hvilket er det laveste siden jeg startede Operation 15 kg og betyder at jeg hr tabt mig 6 kg so far;) Om ikke andet har det nok påvirket humøret og givet lyst til at give den en skalle, når det nu virker.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Svigerfars æbletræ

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Ja og det er så efter at jeg har bagt min første æbletærte i 2 år  med æbler købt i Netto at jeg finder ud af, at svigerfar har et æbletræ med fortrinlige madæbler i haven. Aldrig mere købte madæbler til mig!

Æblerne var faldet ned og de fleste var stødte og brune og fulde af smådyr, der holdt æblefest, men der var da nogle gode i mellem.

Så nu har jeg bragt flere æbler ind i lejligheden. I den forbindelse melder, der sig nogle spørgsmål om æblemad:

1. Kan æbler nedfryses skrællede og i tern, parat til tærter, kager og grød? Tror svaret er ja.

2. Hvordan laver man æblechutney og er det overhovedet noget jeg vil have i mit køkken? Nej. Nej det er det egentlig ikke, så det er ligemeget, hvordan man laver det. På den anden side er der jo blær-effekten…

3. Æblechips. Er de dumme at lave selv, fordi ovnen i processen bruger energi nok til at fodre en afrikansk familie? Det ved jeg ikke. Men jeg tror det er fråds.

Og så det store guld-spørgsmål: Kan man ikke sætte et eller andet op under det æbletræ, så æblerne ikke bliver til larve-mad når de rammer jorden? Det må jeg undersøge.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Vegansk apple crumble a.k.a. æbletærte

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Det hårdeste ved at skulle lære at være veganer er simpelthen tankerne om alle de retter, som jeg så godt kan lide, men ikke kan spise. “Mad-mad”en kan jeg nok godt undvære, det smager godt, men så er det heller ikke mere spændende, men desserterne derimod! Mit hjerte gør ondt ved tanken om ikke at kunne spise kage, flødeskum, creme brule og lignede lækkerier, der er baseret på animalske produkter. Men så er det jeg siger til mig selv: Sharangka! Hold op med at være åndssvag! Der er masser er alternativer derude, som man kan lave ligeså orgasmisk mad af, så nu stopper du og finder en løsning!

Æbletærter er noget af det, jeg ikke vil undvære. Æbletærte er godt. Det dufter godt, det har en lækker konsistens og det smager muuuums. Og eftersom Aske også er glad for æbletærter og jeg sidst bagte en til ham for snart 2 år siden, så tænkte jeg at den var oplagt at prøve kræfter med. Og og og jeg skal til onsdagsmiddag i aften, så jeg får hjælp til at få den spist. Ja, undskyldninger er der nok af.

I stedet for smør har jeg brugt en plantemargarine, som hedder Fri, købt i Brugsen. Hvis du er ligeså kvik som mig, starter du med at stå og kigge på de forskellige slags smør i et kvarter, mens du mumler for dig selv, at det var da mærkeligt, at der ikke var nogen vegetabilske alternativer. Så jeg hjælper dig lige: de vegetabilske står ikke sammen med smørret, de står længere henne i desken. I hvert fald i min Brugs’.

Nå, men vel hjemme med min plantemargarine og mine nyindkøbte æbler kastede jeg mig ud i en improviseret æble tærte.

Æblerne blev skåret i små stykker og vendt med masser af kanel (ca. 1,5 spsk.), 2 spsk sukker og 2 spsk. mel. Dejen består af mest hvedemel, lidt grahamsmel, nogle havregryn, masser af plantemargarine og sukker. Den blev ikke til en rigtig smuldredej, så i stedet  for at drysse dejklumper på tærten placerede jeg klatter af dejen jævnt over fyldet.

Så i ovnen ved 200 C i ca. 60 min. og voila!

  

Mega lækker vegansk æbletærte!

Bare rolig, jeg kommer til at lave flere æbletærter, så der kommer en rigtig opskrift senere.

 

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Ud med buræggene!

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Oh mit liv som social aktivist bærer frugt!

Jeg har aldrig troet på, at der fandtes folk, som ikke vidste hvad buræg var og hvilke omstændigheder de produceres under. Men så havde jeg den her samtale med min søster, som ikke anede hvad det var. Absolut havde ingen idé. Som hun siger, køledisken med æg er enorm i de store supermarkeder og hvordan i alverden skulle hun forventes at kende historien bag dem alle?

Jeg tror det er nemt, når man i forvejen er inde i dén Verden at antage alle er oplyste omkring hvordan industrielt dyrehold foregår og derfra at antage at når man så køber buræg, så er man bare en kold skid. Men efter snakken med søs blev jeg opmærksom på, at der rent faktisk er folk, der ikke aner hvad buræg er. Og så er det jo svært at lægge afstand til dem. Æg og folk.

Buræg kommer fra burhøns. Burhøns har det forfærdeligt. End of story. De har for lidt plads og er stressede og hvis de havde været kæledyr, var producenterne formodentligt blevet anmeldt for dyremishandling. Hvis man bare ser æg, som noget man spiser og som noget man finder i et supermarked, så forstår jeg godt, at man køber de billigste. Men hvis man lige husker på, at æggene faktisk kommer fra levende væsener, der har sanser, som hører og ser, som kan være utilpasse, syge, svage og som er afhængige af de mennesker, der passer dem, så skal der alligevel et stort element af kølighed til for at købe burhøns.

Personligt køber jeg økologiske æg, men vil aller helst have æggene fra nogen, som har 5 høns i baghaven. Jeg er lidt udfordret af at bo midt på Nørrebro, men måske jeg kunne benytte mit netværk til at finde nogle havehøns.

Jeg er vanvittig glad for at kunne fortælle, at jeg faktisk har omvendt både min bror og søster til at droppe buræggene. Jeg holdt en passioneret tale for hver af dem ved to adskilte lejligheder, fordi at jeg tænkte at søskende må man gerne prædike for. Jeg vidste ikke om det ville nytte noget, jeg ville bare sikre mig, at de vidste hvad de købte og voila! Begge meddeler mig uafhængigt af hinanden, at de forresten ikke køber buræg længere:)

For en detaljeret gennemgang af hvordan de forskellige æg produceres, kan du læse artiklen her fra Samvirke.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn