Proaktive Sharangka

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Så blev det første studiedag i mit sidste studieår.

Jeg har sat mig for at gribe det hele meget mere struktureret an, så jeg sidder med numsen plantet foran computeren 7,5 timer hver dag mandag til fredag. Jeg kan have en tendens til at være styret af følelser og fornemmelser, hvilket gennem tiden har medført overvældende mange uproduktive dage domineret af eksistentielle tanker og kage cravings. Men efterhånden som jeg får styr på flere og flere ting i privaten dukker overskuddet til at være rigtig dygtig og fuld af selvdisciplin op.

I dag præsterede jeg hele 7 timers uni-arbejde på trods af ærinder og andre aftaler og jeg er revnefærdig af stolthed. Det burde jeg måske ikke være, men det er jeg. Jeg mærkede flere gange i løbet af dagen en lyst til bare at give slip, lave noget andet, vente med det jeg nu lavede, for det hastede jo ikke. Men jeg gider simpelthen ikke bruge mit liv på at slukke ildebrande, så jeg blev siddende og kæmpede videre.

Det resulterede i at jeg udover forelæsninger og øvelser har fået sendt følere ud omkring specialet og forberedt mig til en samtale hos studievejlederen på onsdag. Læst en artikel, som ikke er pensum, men interesserer mig. Og forhørt mig om et kursus, jeg gerne vil have om et halvt år. Bom. Proaktive Sharangka.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Take it easy – policy!

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg er kæmpe fan af M.I.A. Jeg er vild med musikken, attituden, videoerne og at hun emmer af jeg-gør-hvad-jeg-vil uden af hun bliver trashy. Og så er hun Tamil og dermed et kæmpe forbillede hvad angår selvstændighed og at leve sit liv, som man selv finder bedst. I forgårs skrev hun på Face at WILL.I.AM havde ødelagt (killed) hendes sang og linkede til Urvasi, Urvasi.

Hmm. Hvad mon det var hun henviste til? Efter lidt googling og læsen kommentarfelter fandt jeg den her:

Jeg er vokset op med den tamilske version, som er originalen, elsker den og kan skråle med ord for ord. Det er både mulodien, men også teksten jeg elsker. Den er glad, fjollet og sjov. Lyrikken indeholder blandt andet disse guldkorn:

Falder helligdagen på en søndag? Take it easy-policy!
Fører du dig frem og hun kigger slet ikke? Take it easy-policy!
Har du læst og dumper alligevel? Take it easy-policy!

Jeg synes ikke WILL.I.AM har ødelagt nummeret. Seriøst. Lyt lige til den melodi, den er da catchy uanset hvilket sprog der synges på! Og hans video og tekst er også fjollet og sjov:) Jeg synes at det er lækkert, at sangen er blevet vestliggjort, da det er en måde at promovere lidt af den tamilske musikverden på. En musikverden, som jeg elsker med hud og hår og gerne vil dele med andre.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Studenterliv

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Ja, knap har jeg skrevet et indlæg om, hvordan mit liv som studerende snart skydes i gang før jeg har en dag, så gennemsyret af studenterliv på den fede måde, at jeg slet ikke kan få armene ned.

Jeg startede dagen med at få styr på skrivebordet, som planlagt og det var overvældende rart at få taget hånd om alt det, der bare lå og ventede på mig.

Efter oprydning var jeg til specialeforsvar, hvor hende, der var oppe gjorde det overvældende godt og fik 12. Hun havde skrevet om menneskers tilknytning til naturen og hvilke faktorer, der gjorde at mennesker passede på den. Konklusionen var at hverken viden eller kontakt med naturen fik folk til at opføre sig særligt miljøbevidste, men først i det øjeblik der var en følelsesmæssig tilknytning til naturen passer mennesker på den. Hvordan denne tilknytning så opstår kom hun ikke ind på. Men jeg følte mig simpelthen så inspireret og fik en følelse af at være på den rette hylde. Mennesker og natur. Ja tak.

Censor og vejleder havde flittigt ladet småkageskålen gå rundt under forsvaret og efterfølgende lod censor os vide, at der var gratis mad ovre i nabo bygningen eftersom at en eller anden, som jeg burde vide, hvem var gik på pension. Det skulle han ikke sige to gange. Vi fik listet os hen til receptionen, minglet os ind i flokken, kapret forsyninger og så tilbage til lokalet, hvor forsvaret havde fundet sted. Vi havde planlagt at se Casablanca (1942) på storskærm og at der så lige var snacks til filmen var kun et plus.

DSC_0738 DSC_0750

Jeg foråd mig. Gratis mad gør mig grådig.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Studiestart

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg starter mit sidste år på skolebænken på mandag. Det betyder fem dage tilbage af sommerferien, hvor jeg skal have styr på hængepartier, rod i lejligheden, rod i økonomien og rod i mit hoved. Og så selvfølgelig liiige få slappet lidt mere af:)

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde, så sidder bare lige lidt her. Men mens jeg sad her, så jeg at jeg har fået en kommentar fra en ung mand, der ligesom jeg er vokset op i Sønderborg og jeg blev simpelthen så glad. Se under indlægget Ræven for at finde kommentaren.

Jeg sidder her hver dag og fifler med min blog. Kigger på hvordan den kan bygges op, installerer plugins og prøver at gennemskue, hvor meget kodning jeg skal kunne og hvor jeg kan lære det. Jeg skriver mine indlæg mest for min egen skyld, men også med et håb om, at andre finder det, læser det og kan bruge det til noget. Men jeg ved ikke om jeg har nogen faste læsere og om de, der lige kigger forbi kan lide hvad de læser og det gør, at jeg kan være lidt ligeglad med frekvensen for hvis der ikke er nogen, der læser med, så er der heller ikke nogen, der savner mine indlæg. Hvilket er ret trist. Så det var simpelthen SÅ rart lige at få lidt bekræftigelse på at nogen altså læser lidt på siden.

 

Så fornyet med positiv energi vil jeg tage fat i nogle af de løse ender, der bare hænger og dingler. Som f.eks.at få gjort mit overdængede skrivebord ryddeligt, så jeg rent faktisk kan sidde og arbejde hér og måske, måske, måske tage ned og træne, selvom jeg også var der i går:)

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Øl, øl, øl!

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Apropros fællesskaber: mine medstuderende kommer over til øl og pizza i aften. De skulle faktisk have været her for 13 minutter siden. Øl. Fællesskaber. Det er altså svært at snige sig udenom fulderiet, hvis man gerne ville hænge ud på flertallets betingelser og jeg vil jo gerne hænge ud. Men jeg er på det seneste blevet meget opmærksom på, at der er sammenhæng mellem forekomsten af brystkræft og kvinders alkoholindtag og jeg er derfor ret bevidst om ikke at drikke for meget for sjov.

Men hvad gør jeg så, når nu den står på øl-hygge? Alkoholfri øl selvfølgelig! Jeg har aldrig prøvet dem før, men i aften bliver det. Det ligner øl, det smager som øl, det kommer i dåser ligesom de andres øl og så tror jeg faktisk at det er okay. Ingen grund til at føle sig udenfor på dét område, når jeg ser ud til at gøre som alle de andre. Indsæt lumsk smilende smiley.

DSC_0708

Jeg købte også lige en ginger beer, som faktisk bare er en sodavand, men hvad: jeg elsker sukker. Fem dåser for fællesskabet og postevand for resten. Så skulle det være på plads.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Blog opskrifter: gulerodssuppe

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg lavede en vegansk suppe til aften fra Green Kitchen Stories. Meget simpel, baseret på gulerødder, tomater og kokosmælk. Billederne fra bloggen er så smukke og jeg havde sat næsen op efter den helt store kulinariske oplevelse, men blev lidt skuffet over at det bare resulterede i en hel almindelig gulerodssuppe. Jeg smed selv lidt chili og lakridrodspulver i for at sparke liv i suppen og så var det egentlig okay.

Men det fik mig til at tænke over, at for at blive en anerkendt madblogger skal jeg slet ikke lave sindsygt komplicerede, vilde retter. Jeg skal bare lave mad som jeg plejer, være god til at skrive ned, hvad jeg har tilsat og så style maden og tage nogle smukke billeder. Så kører det jo. Det er ret befriende at tænke på:)

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Fællesskaber

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Hvad er der med de fællesskaber og hvorfor hjemsøger de mig?

Jeg synes, jeg har brugt det meste af mit liv på at føle mig forkert og udenfor. Som om at jeg i de fleste selskaber er viklet ind i et gråt klistret spind, der lammer min tunge og krop, så jeg forvandles til den her passive, grimme, kedelige pige, der sidder i hjørnet tavs og glemt. Udefra ser jeg, hvordan de andre taler sammen, ler, nusser en skulder, giver et kram, taler alvorligt sammen eller udveksler indforståetheder. Og jeg ser hvordan jeg ikke er en del af det og jeg mærker en sorg i min mave og svælg.

Jeg vil også være med. Jeg vil også nusses på skulderen. Jeg vil også være indforstået og vidende, være en del af fællesskabet. Jeg vil også høre til.

Jeg brugte så lang tid på, at lære det danske samfund at kende. Mine forældre sang ikke børnesange med mig eller klappede kage. Vi holdt ikke jul eller påske. Jeg var ikke hjemme og lege med de andre. Jeg så bare på. Så på de blonde piger, som spillede syvstjerne. Som hinkede. Sjippede i bue. Byttede glansbilleder.

Jeg har ikke haft ungdomskærester.
Ingen teenage-byture.
Ingen overnatninger hos veninden og snak om det at blive voksen.

Jeg blev voksen alene, men nåede vist aldrig i mål.
Lille, forvirret og ensom spørger jeg mig selv om barnet Sharangka aldrig forsvinder. Om hun nogen sinde stopper med at have store bekymrede øjne og altid at føle sig isoleret og anderledes.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Om at være sig selv

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Vi fik os en god snak, mig og veninden i går. En af de ting vi kom ind på var, hvordan hun synes at det var besynderligt at jeg på samme tid gør så meget oprør mod mine forældre og det tamilske samfund og insisterer på at være min egen, men samtidig er besat af selvhjælpsbøger og i at observere andre menneskers måde at leve på. Jeg synes forbindelsen er soleklar.

Jeg har hele mit liv været underkastet regler og restriktioner alene af den grund at jeg er en pige. Der var også regler for min bror, men de var meget mere lempelige end dem, der gjaldt for mig.

Der var regler omkring mit tøj. Det skulle minimum dække skuldre, knæ og bryst, det måtte ikke sidde for stramt og det skulle helst være meget konservativt. Ikke noget street, hippie eller poptøs tak.

Jeg måtte ikke drikke alkohol. Det betød at klassefester/fester med vennerne for mit vedkommende blev dybt uinteressante og en kilde til ulykkelige følelser og frustration fra 7. klasse og gennem hele gymnasietiden.

Jeg måtte ikke have drengevenner eller en kæreste.

Jeg skulle være hjemme kl.22.00.

Jeg skulle hjælpe med at rydde op, gøre rent og lave mad for det skal piger kunne og en fremtidig mands familie skulle ikke kunne pege fingre af mine husholdningsevner.

Jeg skulle være en mønsterelev.

Jeg skulle være respektfuld, gøre hvad der blev sagt, følge strømmen og formes som en klump ler, så jeg blev til “den perfekte tamilske pige”.

Jeg var ved at kvæles. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg ville bare væk.

DSC_0926.jpg_1

Og det kom jeg. Jeg flyttede til København og siden har jeg i ekspresfart udforsket hvem jeg var og taget kampe, hvor ikke engang halvdelen har været med andre. De aller fleste kampe er foregået i mit hoved og hjerte og med mig og kun mig, som ulykkeligt vidne og utilstrækkelig støtte på første parket.

Det ultimative opgør med min tamilske baggrund og opvækst var, da jeg fortalte mine forældre omkring Aske og at vi skulle giftes. Dér var slaget tabt for dem. Ud røg deres drømme og forventninger til hvordan jeg skulle giftes med en tamilsk mand af god familie og hvordan vi alle skulle leve lykkeligt til vores dages ende. Og ind kom lys, luft og frihed til mig.

Mit problem er nu at jeg har kæmpet i så mange år med mine lænker, at jeg ikke er sikker på, hvad jeg nu skal med min nyvundne frihed. Derfor læser jeg bøger og blogs om selvudvikling og lykke og derfor er jeg så optaget af, hvordan mennesker jeg ser op til håndterer deres liv. Jeg skal lige lære hvordan man gør, det der med at leve, som man selv har lyst til. Jeg havde ikke noget teenage-oprør, hvor jeg frigjorde mig og fandt min egen identitet. Det kom først næsten 10 år senere.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Nattebageri og hvidløgsbøvser

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Det har været en mærkelig og meget uproduktiv dag. Jeg burde læse økonomi og i stedet for at enten at gøre det eller tage konsekvensen og hygge mig med noget andet, så sidder jeg i timevis ved mit skrivebord i dårligt humør og laver overspringshandlinger. I dag opdagede jeg Pinterest, så noget godt kom der da ud af det.

I stedet for at give efter for min ostereje-trang (ja, det får jeg altså nogen gange), så lavede jeg den her ret, men overdoserede hvidløgen helt forfærdeligt meget, så har nu bøvset hvidløgsgasser op i flere timer og det er forfærdeligt. Kære venner. Pas på hvidløg.

DSC_0631

Min veninde svingede forbi ved aftentid og hendes selskab fik mig for en stund til at glemme fiasko-læsning og hvidløgs-flammekaster-ånde op og gav mig energi til at få bagt de madbrød, jeg har tænkt på de sidste par dage med det hjemmelavede oliventapenade og tomatpesto, som jeg havde i køleskabet.

DSC_0635 DSC_0638

Ja undskyld mig, men wuaaaaauw, hvor blev de lækre! Tapenaden/pestoen var lige krads nok til mig, når de skulle spises “rene”, men de var perfekte i kombination med brødet! Brødet blev bagt på en blanding af rugmel, durumhvedemel og alm. hvedemel og så var der masser af olivenolie i.

Den tiloversblevne dej blev til boller.

DSC_0645

En af dem landede frisk og nybagt, syltet i nutella i min mave, som snart vokser sig større igen, hvis jeg ikke holder op med at bage.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Juhuuu! Løbe, løbe, løbe:D

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

3 km på 24 min, ikke imponerende, men det føles lækkert! Jeg ved ikke engang hvor hurtigt andre løber, men tror at der kommer til at ske noget, når jeg ikke længere går halvdelen af tiden.

Er lige kommet hjem fra Fitness og sidder gennemsvedt og venter på at Aske overlader badeværelset til mig. Løbeturen var skøn i dag, min krop føltes bare let og rastløs efter at komme i gang.

Måske det hænger sammen med at jeg i dag vejer kun 75,6 kg, hvilket er det laveste siden jeg startede Operation 15 kg og betyder at jeg hr tabt mig 6 kg so far;) Om ikke andet har det nok påvirket humøret og givet lyst til at give den en skalle, når det nu virker.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn