Min fars have

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Det er sommerferie og jeg har holdt velfortjent fri. I sidste uge var jeg i Sønderborg hos mine forældre og måtte atter en gang forundres over, hvordan jeg kan glemme den skønhed de omgiver sig med. Mine forældre har en villa i et stille kvarter med kæmpe vinduer hvorigennem vind og vejr lader sig betragte. Da jeg var der, var det solrigt og kvælende varmt. Sollyset væltede ind af vinduespartiet og flød ud over det smukke trægulv, der kun blev smukkere af det varme lys. På grund af varmen, var det oplagt at sidde udenfor, hvilket jeg da også gjorde. Jeg sad på trappestenen ved terassedøren og kiggede ud på blå himmel og grønne trætoppe og nød lyden af den ikke tilstedeværende trafik.

På trods af at mine forældre har deres egen villahave, så har de også en kolonihave, hvor de dyrker grøntsager. Jeg synes det er lidt fjollet, de kunne vel bare dyrke haven derhjemme, men jeg er kommet frem til, at det i virkeligheden nok også er det sociale der lokker. To af mine onkler og andre tamilere har kolonihaver i det samme område og i kolonihavesæsonen hænger de ud, griller, laver mad på gasblus, udveksler plantefrø og sladder og hjælper hinanden med de vanskelige opgaver. Mine forældre købte grunden som en græsplæne og har selv bygget kolonihavehuset og plantet/dyrket alt, hvad der står der i dag. De (især min far) er revnefærdige af stolthed over sin kolonihave og det tror da pokker! Jeg er helt stolt og jeg har ikke engang en andel i haven. Jeg kommer bare forbi og nakker lidt bær og grøntsager en gang i mellem og glæder mig over den støvlilla anemone, som de lader stå kun fordi jeg er vild med den.

Kongen i sin have

Anemoner

Denne gang opdagede jeg at der var kommet en ribsbusk til siden sidste år og jeg blev ellevild. Plukke, plukke, plukke ribs, transportere forsigtigt til København og bage, bage kage. Jeg lavede en fusionskage, hvor der også indgik rabarber fra Askes fars baghave. Det morede mig, at de sådan uvidende bidragede til det hverdagsmirakel min frugtkage var:)

DSC_0522DSC_0569 DSC_0575

Summa Sumarum. Jeg ville bare lige blære mig med min fars have.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Operaton 15 kg – ny plan

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Jeg er mester i at lave planer og skemaer, men knap så god til at holde dem. På privatfronten altså. Så Christian Bitz kuren er droppet og i stedet har jeg lavet min egen kostplan for de næste 4 uger med indbygget træning. Jeg konditionstræner en dag, styrketræner den følgende og holder så en dags pause. Og så forfra. Jeg tror det her kan virke, da jeg ikke skal prøve nye opskrifter, det er alt sammen gamle kendinge, så jeg skal bare huske at købe ind og lave madpakker til de lange dage. Vægten i dag er 79,9 kg, så skal “bare” tabe mig 14,9 kg inden september. Suk. På den anden side har jeg trænet 2 af ovenstående rutine nu og har det helt vildt fedt med det. Det er dejligt at svede igennem og få stive muskler. Hver gang min krop knirker, roser jeg mig selv og jubler over at den bliver stærkere og smukkere.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Når alting stinker

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Det er sjovt så stor forskel der kan være på, hvordan andre ser en og hvordan man selv føler sig. Jeg ved at andre synes jeg er fuld af liv og styrke, at jeg er intelligent, sjov og smuk og jeg har endda haft den ære at blive kaldt fascinerende af nogle stykker nu. Da jeg offentliggjorde på Facebook at jeg var sammen med Aske og at vi skulle giftes var der overvældende mange, der likede det og smed en tillykke-kommentar. Jeg fik at vide at jeg var modig og stærk og at de synes det var så flot, at jeg bare var mig selv og stod frem. Det var fantastisk med al den opmærksomhed og ros og beundring, men det ændrer ikke på, at jeg stadig har dage, hvor alting stinker. Jeg er sur og træt og pinligt bevidst om, hvor langt jeg er fra at være dér hvor jeg gerne ville være. Jeg vil være forfatter, jeg vil være veganer, jeg vil være veltrænet, jeg vil være i større balance med mig selv og jeg vil have overskud til at smile til folk på min vej. I virkeligheden er jeg bare en almindelig studerende, der ikke har udgivet noget som helst, en hykler, der spiser kød med dårlig samvittighed, en dovenlars, som skipper træningsdagen og en surmulende satan, som har dage, hvor hun ville ønske pesten fejede de andre væk, så hun ikke skulle smile og small talke.

Chokolade hjælper midlertidigt på humøret, men så stopper vægttabet og går faktisk oftest den anden vej og så er der den ekstra ting at banke sig i hovedet med. Det er svært for mig at give mig selv credit for, at jeg faktisk er tættere på den, jeg gerne vil være end jeg var for bare et år siden. Det føles som om, jeg aldrig når i mål og det dræber mig.

Jeg vil være awsome. Jeg vil skrive intelligent og poetisk, jeg vil danse, jeg vil elske, jeg vil grine, jeg vil leve livet. Og hvad gør jeg? Spiser chokolade, ser House og surmuler.

I morgen er det mandag og så prøver jeg igen. Jeg vil og jeg kan opnå hvad jeg vil.

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
❤ Del Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn