Mangai arbejder på mine saribluser

Min svigerinde har en syvirksomhed, der hedder Mangai. Dygtig som hun er har hun bl.a. fået ansvaret for mine saribluser. Hun har været i gang hele dagen og det har været ret så finurligt at følge processen. To dage tilbage og så kan jeg vise jer resultatet. I mens hun arbejdede med saks og stof, sad jeg bag tasterne og formåede at slette hendes firmahjemmeside… Ups. Så min dag er udover et besøg hos frisøren gået med, at stable hjemmesiden på benene igen.

DSC00248 DSC00253 DSC00257 DSC00269

Svigermors visdom – billigere bordduge i en ruf!

Efter templet skal vi i forsamlingshus, hvor der venter os 3 retter mad, taler, sange, brudevals og fest til langt ude på natten. Jeg glæder mig allerede til at kunne smide sari og smykker, hoppe i en kjole og fylde mig med flødekartofler og brød med smør, drikke vin og nyde synet af Aske, familien og vennerne i deres stiveste puds.

Forsamlinghuset skal pyntes og jeg var ved at fortvivle lidt da jeg fandt ud af hvor dyre bordduge er. Det billigste bomuld vi fandt kostede 28,- per meter. Jeg nåede at tænke, at så måtte vi jo droppe dugene, for jeg vil hellere bruge pengene på laber mad og lækker kage, men heldigvis kom Askes mor til undsætning med et fantastisk tip:

Bryllupstip: Køb billige bomuldslagener og smid på bordene.

Hun fandt nogle i Jysk til 25,- for 2,5 meter, hvilket er en del billigere end det vi havde fundet. Så jeg cyklede ned og købte en af hver farve og nogle blomster og så har jeg ellers brugt formiddagen i dag med at lege bord dæk dig.

DSC_0032 DSC_0054 DSC_0055 DSC_0059 DSC_0061 DSC_0062 DSC_0068 DSC_0071 DSC_0075 DSC_0077 DSC_0078

Farverne er ikke så godt fanget af min telefon, men det er hvid, rosa, lyseblå og mint. Jeg er umiddelbart ret vild med både den rosa og den mint. Så må jeg se, hvad Aske siger:S

Sidder I derude med andre gode bryllupstips? Så hold jer endelig ikke tilbage, men skriv i kommentarfeltet, hvad I ved!

6 uger til bryllupsugen

Aske sørger for, at radioen tænder hver morgen, når vi ligger i sengen. Han siger, at han godt kan lide at vågne op til musikken, nyhederne og den snak, der nu er på en radiostation. Fair nok. I morges var ingen undtagelse. Radioen kørte og jeg lå i sengen og prøvede at få øjne. Musikken spillede, blev afløst af nyhederne og så vejrudsigten. En vejrudsigt, der startede med ordene: hvordan er vejret så i dag, nu hvor vi er nået til midten af juli? Og hups, så fik jeg øjne og var pludselig meget vågen. Midten af juli? Hvordan kunne det ske? Midten af juli???!! Og ganske rigtigt. Jeg har kigget i kalenderen, vi er i midten af juli og der er sølle 6 uger tilbage til brylluppet. Panik, panik, panik!

Vi arbejder på forberedelserne hver dag, men jeg har den her forfærdelige følelse af, at der bare ikke er tid nok og jeg ligger søvnløs og vender mig om natten. Mit liv føles ret meget sådan her 24/7 i den her tid:DSC_0563

I følge de bryllupsbøger jeg har haft fat i burde vi efterhånden have styr på det meste og været nået dertil, hvor vi bare tjekker vores aftaler og slapper af. Det er vi ikke. Vi har ikke styr på maden til middagen, bryllupskagen, oppyntningen af forsamlingshuset, min hvide kjole, Askes tøj eller musikken…

DSC_0541Der var tilbud på kjoler i sidste måned, men der havde jeg travlt med andre ting, så jeg fik ikke købt nogen kjole.

Nogle gange når jeg har været til andres fester har jeg i mit stille og ret arrogante sind tænkt, at det var da mærkeligt at de havde gjort sådan og sådan og om de ikke havde bedre smag? Jeg må jo bare erkende, at nogle gange, så går puslespillet ikke op og uanset, hvor god smag man har, så er det ikke sikkert at brylluppet afspejler det, når der er så mange gæster, der skal koordineres med, man er under tidspres og alting koster penge. Så bliver det hele lidt kaotisk og tilfældigt i stedet. Og det har jeg meget, meget svært ved at acceptere, hvilket fører til ret meget smækken med skabslåger, vrissen af familiemedlemmer og tudeture i de sene nattetimer.

Midt i al den brok og fortvivlelse er der dog også gode nyheder. Jeg har fået en personlig træner, der skal sætte lidt fut i mig og indtil videre fungerer det rigtig fint. Og så er jeg fortsat på pescetarvognen og det er ret nemt for mig ikke at spise kød. DSC_0741 DSC_0717 DSC_0737

I eftermiddag skal Aske og jeg kigge på hans ring, som bliver specialfremstillet. Forhåbentligt er den færdig og klar til afhentning, men det kan også være den lige skal have nogle sidste finpudsninger.  Jeg håber den er klar, så vi kan komme videre med de andre forberedelser.

 

 

 

Bryllupsinvitationerne – endeligt resultat og tanker om gæsterne

Invitationerne er nu endelig sendt ud og det er en lettelse. Min mor har en kæmpe bunke liggende i Sønderborg, som hun og min far kommer til at dele ud i Sønderborg.

Vi har valgt at få invitationerne trykt i Danmark og ikke i Indien/Sri Lanka, som mange andre tamilere gør. Det var for selv at kunne styre designet, som vi gerne ville have var farverigt og indisk og samtidigt afdæmpet nordisk. Vi har designet dem i Photoshop og jeg er ret tilfreds med resultatet.

Det farverige kommer til udtryk ved at invitationerne er holdt i primært rød, pink og gul, mens det nordiske ligger i selve formatet. Det er bare en enkelt A4-side, der er bukket sammen på midten. Ikke noget med flere ark i en holder, intet guld og ingen snorelukninger.

Invitationerne kostede 500,- at få trykt og så købte vi guldklistermærker til at lukke dem med i Bog og Idé til omkring 20,-. Det dyreste ved invitationerne har helt klart været frimærkerne:(

DSC_0638DSC_0692DSC_0698

Vi har fået trykt 3 forskellige typer invitationer.
1 på dansk, der inviterer til både tempel og efterfølgende fest.
1 på tamilsk, der inviterer til tempel.
1 på engelsk, der inviterer til fest om aftenen.
Herved kunne vi nemlig invitere tamilerne til Sønderborg udelukkende til tempel-ceremonien og invitere familien til festen ved at vedlægge den engelske invitation.

Jeg er ikke i tvivl om, at der sidder tamilere i Sønderborg og synes at det er meget mærkeligt, at de bliver inviteret med til templet, men ikke med til festmiddagen. Og jeg forstår dem godt. De kommer og bevidner, at vi bliver gift på den rigtige måde og til gengæld plejer de at blive trakteret med mad, musik og komsammen. Og sådan burde det måske også være og hvis jeg kunne blive gift 2 gange ville jeg holde en fest for dem og en fest for mig.

Jeg er sikker på, at det med at invitere stort til ceremonien og være mere lukket til festen er en trend, som bryder igennem og bliver almindelig praksis meget snart. Som ung brud opvokset i Danmark er det svært for mig at lægge mine drømme om det perfekte bryllup fra mig og affinde mig med en folkesamling i en sportshal. Det vil jeg ikke have. Jeg vil have en intim fest for venner og familie. Jeg vil have bordkort, taler og latter rundt om bordet og tid og mulighed for at fejre min store dag med dem, som står mit hjerte nært. Derfor er det kun de nærmeste, der kommer med til festen om aftenen. Nærmeste og nærmeste. Vi bliver omkring 130 om aftenen. Venner og familie, børn og voksne.

Samtidig må jeg æde mine egne idealistiske ord fra tidligere og indse, at det simpelthen er for arbejdskrævende, hvis jeg skal til at opspore alle udeboende børns navne og adresser for at invitere dem særskilt. Derfor inviteres de desværre, som de plejer via deres forældre. Øv.

Bryllupsplanlægning i Sønderborg

I perioder drømmer jeg om det kommede bryllup. Drømmene handler altid om at miste kontrollen til brylluppet og at folk ikke holder, hvad de lover eller hvad vi aftalte. De forkerte blomster bliver købt, det er de forkerte farver på dekorationerne, folk kommer for sent, maden er dårlig osv. osv. Når jeg vågner er jeg SUR og det kan faktisk ødelægge hele dagen for mig. For så vågner jeg og er frustreret og jeg bruger hele dagen på at overveje, hvordan jeg planlægger mig ud af katastroferne.

I nat drømte jeg for første gang om brylluppet, hvor det ikke var et mareridt – tværtimod. Jeg vidste slet ikke det var muligt og min sjæl har i dag blafret på glade vinger.

Det gode humør og de dejlige drømme følger i kølvandet på at Aske, jeg og min mor i går brugte flere timer på at gennemgå tempel ceremonien, ritualer og tidsplaner for bryllupsdagen og jeg føler mig såååå meget klogere nu. Aske og jeg havde mange spørgsmål og dem, som hun ikke kunne svare på fik jeg hende til at skrive ned, så hun kan spørge præsten og få svar.

DSC_0660Mørket falder på, snakken fortsætter og mor nedfælder omhyggeligt alle ubesvarede spørgsmål.

DSC_0661DSC_0662DSC_0663Jocker holder os med selskab. Han er blevet lidt døv, men han ved, hvor hans mennesker er og hvor det er godt at slå sig ned.

Engang i mellem fordybede mor og mig os i detaljer og skøre diskussioner på tamilsk og Aske blev desvære hægtet af. Heldigvis var han god til at beskæftige sig selv og han fandt bl.a. en helt fantastisk hjemmeside, der beskriver hvordan tamilske hinduer bliver gift. Hjemmesiden sætter ord på ting, jeg godt vidste, men ikke var sikker på, hvordan man forklarer. Samtidig er alt så genkendeligt og derfor meget mere brugbart end højtravende tekster om hvad hinduismen er. Hinduismen er en stor religion og det er meget forskelligt fra land, egn og by, hvordan man afvikler et bryllup. Jeg havde brug for hjælp til at forklare, hvordan netop vi håndterer ægteskabsceremonien og jeg tror jeg (Aske) har fundet den. Så var det måske ok, at mor og jeg blev grebet af snakken, når nu Aske fandt svaret på mine bønner.

billede

Jeg er lettet.Måske jeg drømmer glade bryllupsdrømme igen i nat.

Bryllup under opsejling – invitationer

Vi har endelig, endelig, endelig fået taget hul på den væmmelige byld, der hedder bryllupsplanlægning. Jeg tror både Aske og jeg har udskudt det ret længe, fordi det virker så uoverskueligt at planlægge et bryllup, hvor to så forskellige kulturer som den danske og den tamilske skal mødes. Der er mange overvejelser, tanker, beslutninger og bekymringer. Hver gang vi træffer en beslutning er der muligheden for, at vi træffer et valg, som viser sig at være “det forkerte”. Måske kunne det have været gjort billigere. Måske hader gæsterne maden. Måske ville vi have sparet tid og energi, hvis vi havde uddelegeret det og det. Problemet er at det ofte først er bagefter man forstår hvad valget havde af konsekvenser og da er det for sent at lave om. Og det kræver ret mange dybe indåndinger at træffe beslutningerne alligevel, når man er en kontrolfreak som mig.

Der er lige under 4 måneder til vores bryllup og vi har ikke sendt invitationer ud endnu. Men vi har endelig fået taget nogle valg omkring invitationerne og er begyndt at få det ekspederet, hvilket er en lettelse.

Traditionelt er den tamilske bryllupsinvitation trykt i enten Indien eller Sri Lanka på tykt, flot karton med motiver af f.eks. elefantguden Ghanesh, hindu symboler eller et brudepar. Selve invitationen er meget formel, hvor det er forældrene til brudeparret, der inviterer til deres børns bryllup. Teksten er både på tamilsk og på engelsk og ordlyden er stort set ens i samtlige invitationer, jeg har set.

       

I modsætning til den tamilske invitation er den danske invitation ret uhøjtidelig og er tit præget af et eller andet personligt, som en rimende invitation, et citat, en personlig historie eller at man selv har siddet og klippeklistret den.

Tamilere afleverer helst invitationerne ansigt til ansigt over en kop te og en hyggesnak, danskerne synes det er så fint at modtage en invitation med posten.

Så hvordan skulle vi håndtere de skide invitationer?!

Først ville vi gerne have de tamilske invitationer, men på tamilsk og dansk i stedet for engelsk. De skal dog bestilles over nettet og det er umiddelbart en lidt kringlet proces, hvor man skal sende mails, læse korrektur, betale, få tilsendt stor pakke fra Indien og måske betale told også. Og taget i betragtning af, at en enkelt invitation ville koste omkring 12-15 kr. og der så også er porto og told, så regnede vi ud, at det bedre kunne betale sig at få invitationerne trykt her. Især fordi vi så ikke skal maile frem og tilbage med en eller ander inder på et kontor i en anden tidszone og hvor vi er usikre på, hvad vi egentlig får leveret.

Vi har derfor valgt at lave invitationerne i Photoshop og få dem trykt i Danmark. Vi laver en tamilsk version og en dansk, hvor den tamilske er den klassiske formelle tekst, mens den danske er afslappet. Beslutningen er taget. Jeg har brugt timer på nettet og ledt efter motiver, teksten er skrevet og vi har taget kontakt til et trykkeri. Forhåbentligt er invitationerne sendt ud om højst 14 dage, så vi kan komme videre i programmet!

Jeg har tænkt over, hvordan den tamilske side kommer til at modtage det, at invitationen ikke er som den “plejer” at være. Jeg tror jeg er kommet frem til, at den skal være så flot at selv mig og min hypersnobbede æstetiske sans er tilfreds. Når invitationen er gennemført og smuk, men ikke heeelt som den plejer at være, så er der ikke nogen grund til at blive ophidset. Og hvis man alligevel bliver det, så siger det vel egentlig mere om dem end om mig.

Billeder følger, når gæsterne har modtaget deres invitation!

Paris here I come!

På lørdag er det valentinsdag og min kusine skal giftes. Hun bor i Paris, så i aften sidder jeg i flyet på vej mod eventyr, franske kager, små stræder og familiehygge.

Min kusine skal giftes officielt på rådhuset i denne omgang og så bliver hun ceremonielt gift til oktober, hvor endnu en tur til Paris er i vente. Til oktober tager Aske og jeg afsted sammen og det bliver vores første store fest efter vores eget bryllup. Det er så vidt jeg har forstået noget specielt, måske mest fordi at det i gamle dage ville være første gang det nygifte par kom sammen som et par til en fest. Men i disse moderne tider, hvor vi allerede bor sammen før brylluppet er det måske knap så specielt.

Jeg vil dog gerne bevare den der “se det nye par” spænding ved at vente med at tage Aske med til store fester til efter vi er gift. Så jeg kommer til at være uden min forlovede på valentinsdag i år. Til gengæld vil der være masser af god mad. Gad vide, hvad vi skal have at spise…

Sharangka og Aske i Sønderborg

Aske og jeg er i Sønderborg. Her er hyggeligt, men også travlt. Jeg har fri fra studiet en uge og der er sat fuld knald på bryllupsplanlægningen. I dag kørte vi til Kolding, hvor jeg fik snakket brudeudstyr grundigt igennem med min svigerinde og søster, der skal agere make-up artister til brylluppet. Vi diskuterede sari-farver og former, håropsætning, indkøb og traditioner. Der er mange ting, der skal vendes og det tager tid og energi. Meget tid. Og meget energi.

Den gode nyhed er, at Aske og mit horoskoper er blevet sammenlignet, så jeg kan få en rigtig thaali.

IMG_6045 IMG_6035 IMG_6096IMG_6035