Bam! Så blev det sommer. De sidste par år har jeg haft store planer for sommeren og lavet lister over alt det, som jeg ville nå i de lyse måneder for lige pludselig at befinde mig i september, hvor efterårsvejret var sat ind uden at jeg nåede en skid af det, jeg ville. Det er måske fair nok at fremhæve at sidste sommer var helt umulig med bryllupsplanlægning, der spiste AL min tid, men noget af det handler også om, at jeg konsekvent bliver overrasket over, hvor tidligt sommeren falder og hvor hurtigt den er væk igen. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der begår den fejl. Når…
-
-
Ah wauw. Not.
Jeg fik ikke trænet. Men jeg har købt ind til madklub i morgen. Og pyntet op. Det er godt. Og snakket tlf med min mor. Det synes hun sikkert er endnu bedre end at have ordnet indkøb. I morgen er endnu en dag.
-
Når hverdagen bliver lige grå nok
Det er ikke en hemmelighed at jeg er lidt af en lykkejæger. Jeg tror at det ypperligste vi som mennesker kan stræbe efter er lykke. Lykke hos os selv, lykke for dem vi elsker, dem vi kender og dem vi aldrig har mødt. Og det er heller ikke en hemmelighed, at jeg engang i mellem bliver så inderligt træt af mit liv. Min familie er for langt væk. Jeg ses for lidt med mine venner. Der er altid en opvask og vandhanerne trænger til at blive afkalket. Igen. Hverdagen bliver så hurtigt grå og tung. I min jagt på lykke og foragt for den grå hverdag har jeg gennem de…
-
Billeder af det udeblevne forår
Torsdag d. 5. marts 2015, Kolding Kalenderen siger forår, men det var ikke hvad jeg så i går. I stedet så jeg det mest eventyrlige, mørke og kolde dunkellandskab. Jeg savner sommeren. Den varme sol, farverne og følelsen af en let brise mod min bare hud. Når solen engang imellem kigger frem og jeg hører fugle synge, er mit hjerte ved at hoppe ud af brystet, så voldsom er dets glædesdans og jeg kan næsten ikke udholde ventetiden. Vinterlandskabet har sin charme, men virker så utilnærmelig. Smuk på afstand, men kold. Jeg vil bare gerne kysses af solen og mærke dens varme.
-
Langdistance forhold
Fredag d. 6. Januar 2015 København Det er fredag aften. Jeg har en forestiling om, at byen er fuld af mennesker, der skal til fest. Eller at de samles hjemme hos hinanden, spiser god mad og drikker vin, mens de sammen nyder at endnu en arbejdsuge er overstået og at i aften er startskuddet til et par dage, hvor de kan lave hvad de vil. Ikke mig. Jeg er alene hjemme. Jeg sidder i min seng med computer, kalender, telefon og dankort og prøver på at få plads i kalenderen til mit langdistanceforhold samtidig med at jeg endevender DSBs hjemmeside for billige biletter. Nej, det er ikke Aske, jeg har…
-
Store sten først
Aske og jeg er kalenderryttere. Vi planlægger relativt detaljeret, hvornår vi skal ses og hvad vi skal lave. En gang i mellem synes selv vi, at det kan blive lidt for tungt hele tiden at skulle skrive hinanden ind i kalenderen. Romantiske dates, praktiske dates, hverdagsdates og bryllupsplanlægningsdates. Meeeen der er altså en god grund til at vi er så hys med kalenderen. Kender I historien om professoren, der stillede en glaskrukke med store sten foran sine studerende og spurgte om den var fuld? De studerende svarede: ja! så professoren tog en krukke med mindre sten frem og hældte dem ned i hullerne mellem de store sten. Er det fuldt…
-
Praktiske dage
Det kan være svært at være et samboende par. Som hjemmeboende klarede mor det meste og en del af det at flytte hjemmefra var at lære, at få tilværelsen til at hænge sammen på den helt lavpraktiske måde. Huske at handle ind, få vasket tøj, taget opvasken, betale regninger og videre i den dur. Samtidig med at det tog lidt tid at greje hvordan man effektivt fik ordnet de ting og stadig have tid til studie, arbejde, pjank og ballade var der en glæde forbundet med den ultimative frihed det var at bestemme alting selv. Jeg kunne spise chokolademousse til aftensmad 3 dage i streg hvis jeg ville, jeg ryddede…