Kostprincipper

Jeg tror ikke på, at der er én endegyldig sandhed om, hvad man bør spise for at tabe sig og holde vægten. Det er fint at folk sværger til den ene eller anden kur eller kostretning, men det bliver for firkantet til mit temperament. Jeg er derfor i gang med at finde ud af – fra dag til dag – hvad jeg godt kan lide at spise og hvad der fungerer for mig. Den eneste regel, jeg tror på, er at man skal være i kalorieunderskud for at tabe sig.

De kostprincipper, jeg spiser efter for at tabe mig ser sådan her ud:
1. Ingen sukkerholdige drikke
2. Meget små mængder ris, pasta, brød mm. og spises fortrinsvis om aftenen
3. Masser af grøntsager
4. Masser af vand
5. Godt med protein og sundt fedt
6. Ikke noget junk
7. 2-4 måltider om dagen afhængig af appetit

Det er retninglinjer, som fungerer, når jeg følger dem, men jeg prøver at lade være med at skælde mig selv ud, hvis jeg ikke lykkedes med det hver dag. Den skam, der følger med, hvis jeg ikke lykkedes med at følge dem, resulterer nemlig oftest i at jeg trøstespiser, så jeg øver mig virkelig i at trække på skuldrene og fortsætte mit gode arbejde, så det ikke bliver et dobbeltnederlag.

Visdom fra kostvejlederen
Sidste år gik jeg hos en kostvejleder og selvom jeg ikke følger hendes kostanvisninger 100 %, så tilskriver jeg hende alligevel æren for at forstå, hvordan jeg skal tabe mig. Jeg tabte mig 10 kg da jeg var i forløb hos hende og det har grundlæggende givet mig en tro på, at jeg kan tabe mig.

Jeg har længe arbejdet med min vægt, men min indsats har båret præg af, at jeg ikke helt troede på projektet. Jeg bliver hver gang utålmodig og når at tænke “det lykkedes alligevel ikke” og giver op midt i det hele. Men i den tid jeg gik hos Anne og fulgte hendes anvisninger tabte jeg mig og endda i et rigtigt fint tempo. Hun hjalp mig virkelig med at få øjnene op for at jeg godt kan tabe mig, så længe jeg holder mig til kostplanen.

Stabilt blodsukker
Anne bad mig eliminere de kulhydrattætte fødevarer for at holde mit blodsukker stabilt. Det betød at jeg for første gang oplevede, hvordan for mange (og for hurtige) kulhydrater gør mig oppustet, træt, ødelægger mit humør og øger min appetit. Når jeg skærer ned på kulhydraterne bliver jeg stadig sulten, men jeg bliver ikke hangry, som jeg ellers bliver. Det var noget af en aha-oplevelse for mig!

Nu er jeg derfor opmærksom på ikke at spise for mange kulhydrater, men jeg er ikke villig til at skære dem helt ud af min daglige kost. Jeg er for glad for smagen og kan ikke holde den nye måde at spise på, når jeg hver dag føler at jeg kører kun på viljestyrke. Derfor prøver jeg at rationere kulhydraterne og spise dem til aftensmaden, så jeg ikke starter dagen på kulhydrater, som gør mig sur og sulten resten af dagen.

Jeg tæller ikke kalorier – det fungerer ikke for mig. Men jeg prøver at designe mine måltider, så den kalorietætte mad ikke fylder for meget. Så må vi se, om jeg skal ændre noget senere.

Du kan se hvad jeg spiser fra dag til dag på Instagram 🙂

Update på 50 day challenge

De af jer, der følger mig på Instagram har allerede fået med at min 50 day challenge med min søster gik i vasken. Det er der mange grunde til, men der er ikke andet at sige end: Op. På. Hesten. Igen.

Det er bestemt ikke nogen lige og let vej, den her vej til at være slank, stærk, sund og glad. Vejen af fuld af benspænd i form af gamle, dårlige vaner, søvnmangel, for travl en hverdag, ferie osv. osv…. Så jeg er pt. i gang med at kigge på, hvordan jeg kan strikke måltiderne i den kommende tid sammen, så jeg taber mig uden at det sker ved at bruge al min viljestyrke og være fuldstændig bombet om aftenen.

Jeg tror, at noget af det, der virkede sidst var, at jeg faktisk ikke skiltede med mit projekt før jeg stort set var i mål. Det er som om, at der er 2 holdninger til målsætninger derude. Der er dem, der tror på, at man skal udbasunere stort og bombastisk, hvad man har tænkt sig at gøre og så er der dem, der tror på, at man skal holde kortene tæt til kroppen og lade resultaterne tale sit eget sprog. Førstnævnte tror at man er føler sig mere forpligtiget til at gennemføre, hvis andre kender ens planer, mens sidstnævnte bl.a. fremhæver at den ros man får, når man siger man vil gøre noget, nogle gange er nok til at man går i stå. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der virker bedst i al almindelighed. Men jeg tror for mig, at jeg skal holde op med at sige, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Så jeg skriver først noget om mit vægttab her på bloggen, når der faktisk har været et vægttab, som er værd at fortælle om 🙂 Til gengæld kan det være, at der kommer øjebliksbilleder på Instagram.

Vægttabsstrategi

Hvis der er noget, jeg har fundet ud af, så er det, at det ikke er viljestyrke, der skal bære mig gennem mit vægttab. Kalorietabeller, hårde træningsprogrammer, pulverkure eller mig, der mentalt råber og skubber mig igennem en “hård” periode virker ikke. Jeg har prøvet præcis den fremgangsmåde før og det eneste, der sker er, at jeg bliver endnu mere utilfreds med mig selv og i det sekund, jeg vender tilbage til mit “almindelige” liv kommer kiloene krybende igen.

Så denne gang står menuen på egenkærlighed. Det er et lidt fluffy begreb og jeg er ikke selv helt klar over, hvad det egentlig betyder i praksis, men jeg ved at jeg er færdig med at være vred på min krop og mig selv.

Så der er ikke nogen tidsplan for mit vægttab. I det hele taget er der ikke nogen plan – andet end at jeg vil vende opmærksomheden mod mig og min hverdag, mine tanker, følelser og vaner og så vil jeg i mikroskridt, bevæge mig hen mod et liv i balance.

Hvad skal vi have at spise?
Ét af de mest oplagte steder at gribe ind for mig er på aftensmadsfronten. Som så mange andre par kigger Aske og mig ganske ofte på hinanden og spørger: hvad skal vi have at spise i aften? Og som for så mange andre virker det som et overvældende spørgmål uden et godt svar eftersom at det oftest er når vi allerede er sultne og trætte, vi kommer i tanke om, at der også skal sørges for mad. Det betyder, at der ofte sniger sig færdigretter, fast food og bare yucky mad ind. Det er dyrt, det smager ikke specielt godt, det er for kalorietæt og mangler mikronæringsstofferne. Så dét er et mikroskridt, jeg kan tage. At prøve at få lavet hjemmelavet mad hver aften.

Perfektionismemonsteret
Udfordringen ved at lave mad selv er, at i det øjeblik jeg tænker tanken: “jeg vil lave mad selv”, så melder der sig samtidig en masse forestillinger om, hvad den mad skal kunne:

  • Jeg skal selv bage mit brød
  • Der skal være salat hver dag
  • Det skal være vegetarisk/vegansk
  • Vi skal have en ny og spændende ret hver dag
  • Det skal være så billigt, som muligt
  • Det skal være økologisk
  • Det skal være instagram-værdig, farverig, super-sund, fashionable mad
  • Vi skal alle 3 altid synes alt er lækkert

Det jeg skal lære er, at perfektionisme ikke er min ven. Og at det er urealistisk og også unødvendigt at møde alle de krav til vores hverdagsmåltider. Der er et “skal” i hver af de nævnte krav eller forestillinger om man vil og jeg er så færdig med at skulle forholde mig til “skal”. Nu skal det handle om, hvordan lysten kan komme til at drive værket.

Økologi og vegetarmad
Det generer mig, at vi spiser så meget kød. Jeg føler mig som en hykler og det er noget, mine tanker kredser om hver dag. Vores kødforbrug. Og når jeg bruger energi på dét og kommer lidt i dårligt humør, hver gang, jeg spiser, jamen så er det pludselig en medvirkende faktor til, at jeg trøsteguffer. Så for mig, kommer det til at være en prioritering. At lave mad selv og at fokusere på kødfri retter. Det betyder ikke, at jeg bliver perfektionistisk eller fanatisk omkring ikke at spise kød. Dér har jeg også været før og det fungerede heller ikke. Det betyder bare, at jeg aktivt vil opsøge inspiration til kødfri retter, når jeg laver madplaner for os.

Tilsvarende har min grønne samvittighed brug for, at vi køber økologi. Det gør vi allerede i nogen grad – jeg vil bare gerne gøre det mere konsekvent.

Madplaner og indkøb
Jeg har tidligere haft en aversion mod madplaner, da jeg oplevede at vores hverdag var meget impulsiv med aftaler, der blev lavet samme dag og planer, der ændrede sig. Det resulterede i en del madspild, hvilket både var spild af penge og gav mig mere dårlig, grøn samvittighed.

Med en tumling i huset er vores hverdag blevet mere forudsigelig og det gør det relevant at prøve at lave madplaner igen. Problemet med madplaner er, at det pludselig er ret meget, man køber på samme tid og det er dræbende at slæbe Ramya, puslegrej, egen taske og indkøb til en uge op af trapperne til tredje. Også selv om man er to om det.

Løsningen for os er blevet, at vi prøver nemlig.com af. Det er et online supermarked, som bringer til dørtrinnet, hvilket er lækkert.

Jeg har derfor siddet og nørklet madplan i dag og efterfølgende placeret vores allerførste ordre hos nemlig.com. Det skulle blive leveret i morgen og jeg glæder mig. Jeg håber, at det fungerer – madplanen – online indkøb – at slippe perfektionismen.

Første jordemoderbesøg – overvægt og andres mening

Jeg var til første jordemoderbesøg for nogle uger siden. Jeg var ret nervøs op til, for jeg havde brugt meget tid på at tænke over, om den stadig var der, men også fordi jeg vidste at jeg var blevet henvist til en jordemoder med speciale i overvægtige gravide. Bom. Så meget for dem, der siger “du er da ikke tyk”.

Det er meget forskelligt, hvordan folk vurderer og forholder sig til min størrelse. Jeg oplever alt fra, at folk ikke synes jeg virker så stor til at de kigger på mig og med en blanding af medlidenhed, bekymring og afsky spørger om ikke, jeg burde gøre noget ved det? Typisk siger bekendte at jeg ikke er tyk, venner siger at jo det er jeg, men who cares og familie synes, jeg skal tage mig sammen og bliver ved med at snakke om, hvor flot jeg plejede at være. Og hvis vinklen ikke er, at det er grimt at være tyk, så handler det om, at jeg sikkert får sukkersyge snart…

Det er super trættende at blive mødt med den slags kommentarer. Jeg ved godt, at der sidder ekstra flæsk på mig. Jeg står ikke op hver morgen og tænker “I dag vil jeg leve sådan, at jeg bliver lidt tykkere og kommer lidt tættere på at være verdens grimmeste kvinde, alverdens sygdomme og tidlig død”. Jeg lever mit liv, så godt jeg kan, der hvor jeg er nu og jeg er opmærksom på, hvor jeg burde og kan sætte ind.

Jeg tilskriver det simpel mangel på menneskeforståelse, når man taler hårdt og fordømmende til andre. Jeg tror ikke på fænomenet “at man skal tage sig sammen” og jeg forstår ikke, hvorfor at vi går og punker hinanden om at gøre det. Eller antagelsen om, at hvis man ikke gør noget, så er det fordi man ikke ved, hvordan man gør. Måske skulle vi hjælpe hinanden med at fokusere på indre motivation ved hjælp af kærlighed, støtte og forståelse i stedet for at hele tiden prikke til hinandens fejl og mangler?

Nå men tilbage til jordemoderen. Det første hun sagde, da jeg havde sat mig, var at jeg da egentlig ikke virkede så stor. Nå, tænkte jeg og fortalte hende ikke, hvad jeg synes om et system, der baseres på BMI alene. Så besluttede hun sig tydeligvis for, at nu jeg var her, så skulle jeg have hele snakken, som var at opremse sundhedsstyrelsens anbefalinger og som enhver med basal interesse for sundhed udemærket kender til. Spis varieret. Spis fibre. Få pulsen op 30 minutter hver dag.

Jeg følte mig talt ned til, fordi hun ikke gav mig nogen info, som jeg ikke i forvejen sad på.
Så jeg spurgte hende, hvad der skete, hvis jeg tabte mig. Oprigtig nysgerrig for alle steder jeg læser står der, at det er skidt for baby, men ikke præcis hvorfor. Hun svarede, at det jo ikke er meningen, at jeg skal tabe mig. Jeg skal bare ikke tage for meget på. Det var ikke svar på mit spørgsmål. Så spurgte jeg, hvorfor der er så mange, der tager så meget på under graviditeten? Hendes svar var, at for mange kvinder var det faktisk godt at tage lidt ekstra på under graviditeten. Heller ikke svar på, hvad jeg spurgte om.

Så her er hvad jeg selv har konkluderet at hun burde have sagt:

Kære overvægtige gravide.
Du er lige så god en gravid, som de undervægtige og normalvægtige gravide og din baby har det fint i maven. Du ved formentligt godt, hvordan man spiser sundt og at man skal bevæge sig hver dag. Prøv at se om du ikke kan gøre det og hvis du ikke kan, er der sikkert en god grund til det. Husk at små forbedringer er bedre end ingenting.

Det er helt okay, hvis du taber dig, mens du er gravid, hvis det er fordi du er begyndt at spise sundere og bevæge dig mere. Lad dog være med at gå på decideret slankekur, hvor du målrettet går efter at være i kalorieunderskud, for højst sandsynligvis får du ikke alle de næringsstoffer som du og især baby skal have.

Når gravide tager voldsomt meget på, er det ikke fordi at hormoner og stofskifte spiller dem et puds. Det er fordi de spiser flere kalorier end de har brug for.
(1) Nogle tænker, at nu skal de spise for to.
(2) For nogle er mad, det eneste der holder kvalmen nede.
(3) Nogle bliver helt vildt sultne og spiser derfor mere.
(4) Nogle tænker, at hvis der er et tidspunkt i livet, hvor man må spise hvad man vil og være tyk, så er det når man er gravid.
Hvis du spiser, som du plejer eller endda sundere, så tager du ikke vildt meget på og så er alt, som det skal være.

Så kære overvægtige. Tillykke med din graviditet. Du klarer det fint og hvis du har spørgsmål eller er bekymret over noget, så kontakt os endelig. Vi er her for at hjælpe dig.