Aske sørger for, at radioen tænder hver morgen, når vi ligger i sengen. Han siger, at han godt kan lide at vågne op til musikken, nyhederne og den snak, der nu er på en radiostation. Fair nok. I morges var ingen undtagelse. Radioen kørte og jeg lå i sengen og prøvede at få øjne. Musikken spillede, blev afløst af nyhederne og så vejrudsigten. En vejrudsigt, der startede med ordene: hvordan er vejret så i dag, nu hvor vi er nået til midten af juli? Og hups, så fik jeg øjne og var pludselig meget vågen. Midten af juli? Hvordan kunne det ske? Midten af juli???!! Og ganske rigtigt. Jeg har kigget i kalenderen, vi er i midten af juli og der er sølle 6 uger tilbage til brylluppet. Panik, panik, panik!
Vi arbejder på forberedelserne hver dag, men jeg har den her forfærdelige følelse af, at der bare ikke er tid nok og jeg ligger søvnløs og vender mig om natten. Mit liv føles ret meget sådan her 24/7 i den her tid:
I følge de bryllupsbøger jeg har haft fat i burde vi efterhånden have styr på det meste og været nået dertil, hvor vi bare tjekker vores aftaler og slapper af. Det er vi ikke. Vi har ikke styr på maden til middagen, bryllupskagen, oppyntningen af forsamlingshuset, min hvide kjole, Askes tøj eller musikken…
Der var tilbud på kjoler i sidste måned, men der havde jeg travlt med andre ting, så jeg fik ikke købt nogen kjole.
Nogle gange når jeg har været til andres fester har jeg i mit stille og ret arrogante sind tænkt, at det var da mærkeligt at de havde gjort sådan og sådan og om de ikke havde bedre smag? Jeg må jo bare erkende, at nogle gange, så går puslespillet ikke op og uanset, hvor god smag man har, så er det ikke sikkert at brylluppet afspejler det, når der er så mange gæster, der skal koordineres med, man er under tidspres og alting koster penge. Så bliver det hele lidt kaotisk og tilfældigt i stedet. Og det har jeg meget, meget svært ved at acceptere, hvilket fører til ret meget smækken med skabslåger, vrissen af familiemedlemmer og tudeture i de sene nattetimer.
Midt i al den brok og fortvivlelse er der dog også gode nyheder. Jeg har fået en personlig træner, der skal sætte lidt fut i mig og indtil videre fungerer det rigtig fint. Og så er jeg fortsat på pescetarvognen og det er ret nemt for mig ikke at spise kød. 
I eftermiddag skal Aske og jeg kigge på hans ring, som bliver specialfremstillet. Forhåbentligt er den færdig og klar til afhentning, men det kan også være den lige skal have nogle sidste finpudsninger. Jeg håber den er klar, så vi kan komme videre med de andre forberedelser.