Det er de små sejre, man skal huske at fejre. Det er trods alt summen af dem, der fører til de store sejre.
Jeg vækkede ikke Aske i går, jeg lagde mig bare ind til ham og fik 2 velsignede timer på øjet, der føltes bedre end den fesne søvn, jeg havde fået om natten.
I løbet af dagen sad Aske og jeg ude på Aalborg Universitet København og arbejdede. Han på sin eksamensopgave og jeg på mit speciale. Jeg formåede at få nedfældet en indledning med relevante kilder og det hele og som jeg er så tilfreds med, som jeg kan blive på nuværende tidspunkt. Den fylder 4 sider. Så mangler jeg bare at skrive 60 + sider for at være i mål.
Nogle gange, når jeg er i mit hysteriske mode bager jeg. Jeg synes dét at stå og ælte en brøddej er noget af det mest beroligende der findes og således skete det, at jeg pludselig havde en hel pladefuld veganske kanel-æble-snegle, som jeg forsøger at snacke mig igennem (med beskeden hjælp fra Aske). Jeg burde vel smide nogle af dem i fryseren for ikke at dø af kanelsnegle-overload.
En anden lille sejr er, at jeg er blevet færdig med at læse “Eating Animals”, som jeg har lånt i Emma Slebsagers Blogbibliotek. Bogen er meget tankevækkende og er decideret ulækker nogle steder og jeg lukkede flere gange øjnene undervejs og takkede mig selv for, at jeg læste om dyrehold i USA fremfor at se videoer af det. Den fuldstændige meningsløse vold mod dyrene, der beskrives er mildest talt frastødende og meget foruroligende. Bogen minder meget om dokumentaren Cowspiracy og indeholder mange af de samme elementer, som f.eks. at besøge Farm Sanctuary og både bog og dokumentar har det til fælles, at de udnævner husdyrhold, som værende den største bidrager til global opvarmning. Det er en påstand, der har fået hug og jeg tager derfor tal og statistikker med et gran salt, men det er stadig en relevant bog med masser af gode refleksioner om det at spise kød. Jeg er glad for at jeg læste den. Både fordi jeg er blevet lidt klogere og fordi at det føles fantastisk, hver gang jeg afslutter noget.
