Skip to content

Selvsikre Sharangka

Ja, så blev det tredivernes tur i nedtællingen og den deadline kom pludselig markant tættere på.

Jeg kan ikke få armene ned over, at jeg om 39 dage plus et forsvar er færdiguddannet. En rapportaflevering, en times snak om, hvad jeg har lavet og boom: så er der champagne og festmiddag, tid til venner og familie igen og jeg tager hul på et helt nyt kapitel af mit liv. Jeg synes det er spændende og jeg glæder mig.

Jeg var ude at interviewe i går og det var fedt. Jeg synes det er sjovt, at interviewe folk. Og jeg opdagede noget ved mig selv, der gjorde mig glad. Jeg er begyndt at tro på mine egne idéer. Efter at have interviewet 2 mennesker, som jeg ikke kender særlig godt, fortalte jeg dem om min nyeste projektidé. Jeg fortalte åbent og uden forbehold og jeg synes ikke at jeg var hverken fjollet eller dum at høre på. Jeg gjorde mig ikke lille og det er stort.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *