Skip to content

Jeg har skiftet skole

Hey peeps. Jeg ved at det er længe siden, at jeg har skrevet her på bloggen og at I måske har undret jer over, hvor jeg blev af. Det sidste halve år har været hårdt bl.a. fordi jeg måtte se i øjnene, at jeg ikke ville fortsætte på SEOP. Den korte historie er, at der ikke var et match mellem dét, jeg kom med, og det SEOP kunne tilbyde mig. Den længere historie er forbeholdt de nærmeste 🙂 Men der har altså ikke været vanvittig meget overskud her.

Nu går jeg på NGI, hvor jeg er blevet optaget på et allerede eksisterende hold. I skrivende stund sidder på modul i Fredenborg og lader det synke ind, at jeg er landet et nyt sted og at der er plads til mig, sådan som jeg er. Holdet har taget godt imod mig og det føles rigtig, rigtig godt. Jeg var lidt bekymret for, hvordan jeg ville passe ind, når nu holdet allerede var etableret, men det er gået over al forventning. Jeg føler mig tryg og godt tilpas på holdet og det er en grundbetingelse for at jeg kan arbejde med mig selv og mine temaer.

Et uddannelsesår på NGI er bygget op omkring fem moduler af fire-dages varighed og fire såkaldte familieweekender, hvor vi mødes i mindre grupper. Familieweekenderne er en mulighed for at gå i dybden med nogle emner, som det kan føles for sårbart at dele i den store gruppe og de er superviserede af 2 ældre studerende, så vi aldrig er “alene”.

Det her modul er mit 2. modul på NGI, og det er godt for mig at være her. Temaet denne weekend er den terapeutiske metode psykodramaer. Jeg meldte mig til at gennemleve mit eget psykodrama, hvor jeg ville undersøge, hvad der skete, når jeg satte mig til tasterne. Jeg har haft en skriveblokade i lang tid nu og jeg har kæmpet med at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere bloggen, Instagram, iværksætterdrømme mm. Og på en eller anden måde fik vi navigeret igennem tanker og følelser og jeg landede på, at mit virkelige problem er, at jeg ikke tør være lykkelig. Jeg tør simpelthen ikke unde mig selv at være stjernelykkelig, selvom jeg har grund til det, for lige så snart jeg er lykkelig banker frygten på. Frygten for at miste, det jeg har så kært. Og den frygt forhindrer mig også i at gå efter mere end det jeg allerede har. Det føles for skrøbeligt at mit liv pludselig skulle være så…perfekt.

Jeg endte med at voldskubbe den ene underviser ud af lokalet og smække med døren. Hun repræsenterede overbevisningen “pas på du ikke er for lykkelig, for så har du mere at miste/hvis du griner nu, kommer du til at græde senere” og den overbevisning er der ikke længere plads til i mit liv. Det er en overbevisning, der er blevet mast ned i kæften på mig af min mor og hendes søstre og den har ligget dårligt i min mave i alle de her år.

Lige nu er jeg træt, forvirret, lettet, håbefuld, vemodig og stolt af mig selv. Mit liv er fantastisk og jeg er så taknemmelig. Jeg vil i seng. Det er sidste moduldag i morgen.

ps. der sker også noget på min Instaprofil.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *