Olielamper er tændt foran huset for at hilse dagens gæster velkommen og lysene fortæller samtidig at her er det en glædens dag.
Jeg bruger ikke make-up til dagligt. Så jeg overlader det til min søster, at sørge for den del.
Klokken er fem om morgenen, da de første vågner og begynder at forberede brylluppet, der skal stå.
Ankelkæderne er en gave fra min tante. Hun lader mig vide, at efter farven på hennaen at dømme, så er vi et par, der elsker hinanden meget højt. Al lykke venter os.
Min svigerinde står for hår og tøj. Jeg nyder trygheden og roen i at det er min familie, der hjælper mig i brudeudstyret.
Håret er sat. Den lille knold med guldpynten er kunstig.
Så mangler bare de friske jasminer. De kommer længere nede i billedserien.
Min dejlige søster i gang med penslerne. Hun er dygtig.
Denne gang limer hun ikke mine øjenlåg sammen. Jeg er taknemmelig.
Vores fotograf tager en del sort-hvid billeder. Me like a lot.
Mens søster lagde min make-up nåede min svigerinde i tøjet.
Jeg har min fars skjorte på. Silkekimonoen indkøbt til formålet hænger i skabet.
Min “altersari” er i gul og pink silke. Den er udvalgt af min svigerinde og jeg er ret vild med den.
I dagens anledning er der friske jasminguirlander til håret. De er taget med fra London af min mors fætter, der er med til brylluppet. Jasminerne dufter af bryllup, festival og glade stunder. De mærkes lidt tunge og overraskende kølige.
Min mormor købte øreringene og halskæden til min mor for mange, mange år siden. Jeg synes sættet er vanvittig smukt. Måske er det affektionsværdien.
Sort-hvid for the win. I baggrunden ses mit yndlingstapet på mit gamle værelse hos mine forældre. Jeg plejede at lægge mig til at sove med en hånd på det.
Brudgommen og hans følgesvend (min bror) bliver budt velkommen.
En lille bøn inden ceremonien starter.
Vi får begge bundet en gul snor om håndleddet.
Min far og præsten udveksler praktiske oplysninger. Præsten er vildt sød og meget behagelig at være sammen med.
Vi ser hinanden for første gang den dag. Sommerfuglestormen i min mave falder til ro.
Nerverne er væk. Nu skal vi bare gennem ceremonien og dagen. Sammen.
Brudebuketten er bundet af en tante, der også har bundet blomsterkransene.
Jeg er ikke religiøs som sådan. Men det føles rigtigt at være dér i templet og blive viet på samme måde, som man er blevet det i generationer før os.
Min thaali.
Thaalien skal sendes rundt blandt gæsterne, så de kan velsigne den og vores ægteskab.
Traditionen tro er det brudgommens forældre, der bærer fadet med thaalien rundt.
Brudgom og følgesvend chiller for vildt, mens bruden er ude at skifte til sin anden sari.
Udsmykningen i loftet er traditionel. Onde tunger kalder den gammeldags. Jeg kalder den retro og jeg elsker den!
Gæsterne sidder på gulvet, hvilket man ikke ser så ofte længere. Men jeg elsker at det er så low-key. Men det er jo heller ikke mig, der sidder på gulvet.
Thaalien er bundet og Aske sætter kumkumam i panden på mig.
Han bliver instrueret af min søster og svigerinde, men man sk
Låsen på min thaali. Totalt old school på den fede måde.
Jeg skulle kæmpe en del for at “få lov til” at være en enkel brud. Det lykkedes og jeg fortryder ikke et sekund.
Vi udveksler blomsterkranse, som mand og kone.
Blomsterkransene er ligesom jasminerne kølige og meget, meget tunge.
Vores tempelgæster
Hånd i hånd. En dag af gangen. For altid.
Aske sætter sølvringe på mine tæer.
Aske får fat i ringen 2 ud af 3 gange.
Velsignelser og lykønskninger fra Askes forældre.
Velsignelser og lykønskninger fra mine forældre. Aske får den obligatoriske og meget højtidelige tale fra min mor om, at han skal passe godt på mig.
Vi spiser. Endelig. Aske fik sig vist nogle havregryn om morgen, som han altid gør, men jeg havde kun lige fået en slurk vand inden vi kørte mod templet.
Menuen står på ris med grøntsagscurryer.
<3
<3
Vi er heldige med vejret.
Ren, rød silke. Ingen broderier, perler, sten, bjælder, pailetter eller noget. <3
<3
Jeg spekulerer på om jeg får græspletter på rumpen og bliver bruden med den grønne røv.
Vi sender fotografen hjem lige før gæsterne går til bord. Det her billede bliver taget eftersom, han ikke vil være der når vi skal danse brudevals senere på aftenen.
Brudens familie. Kvinder og farver til den ene side. Mænd til den anden.
Brudgommens familie.
Brudeparrets venner.
Det sidste billede fotografen tager. Vi byder gæsterne officielt velkommen og beder dem gå ind og sætte sig til bords. Nu skal der nemlig være fest! Og det blev der.
