Ja, ja jeg ved det godt. Man må ikke bare bruge ordet stress i flæng, men nu tillader jeg mig altså at bruge det, som de fleste gør.
Kender du det, at du har for mange bolde i luften og det føles som om, at du ikke kan mere? Du har svært ved at gå i seng for dér mærker du præcis hvor hårdt dit hjerte slår, som om det er ved at banke sig vej ud af din brystkasse? Dine hænder sitrer og skuldrene er helt oppe om ørerne? Du vrisser og snerrer af ham eller hende, som du i lysere stunder taler mere blidt og kærligt til end til nogen anden? Larm gør dig sindssyg, stilhed gør dig sindsyg. Dit personlige rum bliver større og en almindelig indkøbstur i Netto kan virke uoverskuelig for de andre kommer hele tiden så tæt på? Du føler dig kort sagt lidt stresset.
Måske, måske ikke. Det er mit indtryk, at de fleste faktisk kender det der med, at have alt, alt for meget at lave og følelsen af at man ikke kan håndtere sit eget kaotiske liv, hvor der sker alt for meget og på samme tid.
Det korte af det lange er, at jeg er i sådan en presset fase for tiden og jeg taber mit hår. Jeg taber rigtig, rigtig, rigtig meget hår. Min studie buddy gjorde mig opmærksom på, at det kan være vitamin- og mineralmangel som følger i kølvandet på stress (eller overpres, hvis man bedre kan lide det). Så jeg var i Matas og er nu indehaver af en Mega B-Stress bøtte, der er sprængfyldt med B-vitaminer og C-vitamin, silicium til håret og en Kräuterblut, der skal afhjælpe blodmangel. Bom.
Ud over hårtabet er der den åbenlyse problematik ved “stress” at mit vægttab, bevæger sig i den forkerte retning, når jeg har travlt. Så ind med kosttilskuddene, i seng til tiden og sig NEJ til alle dem, der vil have mere end det jeg kan give og voila! Så må jeg være på rette kurs snart igen. Håber jeg.