Hvad er en sari?

I forbindelse med brylluppet er Askes nærmeste familie (svigerinder og mor) og mine veninder blevet spurgt om ikke, de ville have en sari på i templet. Det har de alle sagt ja til, men de havde og har formodentlig stadig en masse spørgsmål til hvad en sari egentlig er. Det gik op for mig, at bare fordi jeg er vokset op med sarier og er uendeligt og absolut for evigt forelsket i dem, så ved alle andre i verden altså ikke også hvad det er og er lige så forelskede. Og det er en skam for sarier er så fine!

Det her indlæg er til alle jer nysgerrige sjæle, der gerne vil vide hvad en sari er, hvad den kan og hvad den symboliserer:)

Hvad er en sari?
En sari er et langt stykke stof, som draperes på kroppen og fastholdes med sikkerhedsnåle. Sarier er kvindetøj og forbindes udover med kvindelighed også med ynde, skønhed og elegance. I hvert fald af mig, men jeg har hørt det samme flere steder fra. Jeg har lært at sarier er 6 meter lange, men det kan variere. Ligeledes varierer bredden lidt. Som udgangspunt er der ikke størrelser, når man køber en sari, men hvis man er meget høj (over 1,65 cm) kan det betale sig at tjekke, at bredden på sarien er stor nok, så man ikke får en sari, der hænger og svæver over gulvet.

Sarier kommer i alle farver og kvaliteter. Tamilere bosat i det kolde vesten plejer at gå med vestligt tøj til hverdag og sarien findes kun frem til festlige lejligheder som tamilske fødselsdage, tandfester, menstruationsfester, bryllupper og andre tamilske arrangementer. Derved er sarien også blevet symbolet på fest, fridage og glæde:)

Søs og jeg til pubertetsfest i London, 2013. Sariens headpiece er arrangeret lidt atypisk på fronten. 

Sariens delelementer
Når man køber en sari er der nogle ting, man skal holde øje med, da de afslører hvordan det sammenfoldede klæde kommer til at se ud, når man får det draperet.

Her ses sarien, som den præsenteres i butikken. Vi kan se at den er grøn og lilla, men vi ved ikke hvor meget, der er lilla og hvor meget der er grønt. Så vi bliver nød til lige at brede den ud. Det er også derfor at de store sari butikker har madrasser med lagner på gulvet. Så kan man brede sari efter sari ud og inspicere og vælge, hvad man kan lide.

Efter sarien er blevet bredt ud, viser det sig at den er lilla hele vejen og det grønne bare er kanterne (borders) og endestykket, som kaldet head-piece.

Stoffet til sari-blusen følger med og er det grønne stykke uden mønster, som sidder i forlængelse af head-piece. Det klipper man af, hvorefter en syerske tager mål og syer blusen, så den passer til kvinden, der skal gå med sarien.

Close-up af head-piece. Head-piece hedder sådan, fordi det oftest er det “vildeste” eller meste dekorerede stykke på hele sarien. Den har ofte, men ikke altid, en anden farve end resten af sarien og den skal helt sikkert tjekkes ud inden man køber en sari.

En anden ting man kigger på er hvordan border ser ud. Der er typisk en øverst og en nederst, hvor den nederste er den mest pyntede. Her er den nederste border.

Og det her er den øverste border, som er smallere end den nederste. Det ses også tydeligt på billedet øverst, hvor hele sarien er med på billedet.

Jeg blev engang spurgt om der var mode inden for sarier. Vedkommede havde nemlig lidt svært ved at forestille sig modefænomener træde i kraft, når alt man havde at gøre med var 6 meter stof. Mit svar var vist en (lille) hånlig snøften. Der er mode inden for sarier ligesom, der er mode indenfor alle andre beklædningsgenstande. Det er moden, der dikterer materialet, farverne, mønstrene, pynten, hvordan blusen syes, hvordan man draperer sin sari og meget mere. Og som alle andre steder, så finder man også at nogle tamiler er mere modebevidste end andre og at de unge og de lidt ældre generationer ikke kan blive enige om, hvad der er pænt. På billedet ses et modefænomen, som har været der nogle år i forskellige former. Similisten, der sættes enkeltvis eller i grupperinger.

Her er et andet modefænomen. Stykker med et gennemsigtigt net-parti indsættes enten kun i border eller hele sarien er lavet i net. Jeg tror dog hel-sarien i net er ude af modebilledet igen.

Hvordan draperes sarien?
Der er mange måder at drapere en sari på og det afhænger af, hvor man kommer fra i Indien.

I den moderne draperingsmetode, som tamilerne og de fleste indere benytter bliver sarien holdt oppe af et underskørt. Man stopper simpelthen bare det øverste af kanten ind under skørte-linningen og hvis skørtet er bundet stramt nok, så bliver sarien på plads hele dagen uden problemer. Sarien plisseres foran, både fordi at det er kønt, men også så man ikke forhindres i at gå og bevæge sig i almindelighed. Til sidst tages stofenden op foran og over venstre skulder. Man kan enten lade drapere sarien løst over skulderen eller plissere den i en bredde man finder fin.

Der er en visuel guide her. Tamiler flasher dog ikke navle sådan som pigen i videon gør:)

Jeg lærte mig selv, at tage en sari på bare ved at ligge på sengen og kigge på, når min mor tog sari på og så øve mig, når hun ikke var hjemme. Jeg var vildt fascineret af min mors sarier og det tror jeg de fleste, der har holdt en kæmpe bunke blank, tætvævet, tung, guldbroderet silke i hænderne kan forstå. Der er et eller andet vildt luksuriøst og overflodsagtigt ved i hvert fald silke sarier, som kombinerer kvindelig elegance med konger og dronningers rigdom.

På billedet herunder er skulderstykket ikke plisseret, men holdes løst over armen, så man rigtigt kan se og beundre head-piece.

På det næste billede er skulderstykket plisseret. Jeg foretrækker at have min sari på sådan, eftersom at det giver større bevægelighed og min sari ikke hænger fast i alt, jeg går forbi.