Det er blevet mandag morgen og jeg er færdig med første modul på SEOP. Fredag morgen dukkede jeg op på skolen og havde læst materialet til modul 1 og 2, printet mine noter, lavet mig min “psyko-mappe”, havde en kuglepen med og var bare så klar. Og så viste det sig, at vi faktisk slet ikke skulle igennem noget teori om fredagen.
Gruppeterapi
Psykoterapeutuddannelsen på SEOP er todelt. De første to år har fokus på at udforske og bearbejde egne sår og traumer og så bruger man de sidste to år på at blive rigtig god til at yde psykoterapi på andre. Det giver så god mening, at man ikke kan hjælpe andre særligt godt, når man selv er en vingeskudt fugl, men jeg var alligevel overrasket over, hvor meget gruppeterapi, der var.
Vi talte sammen i små grupper og alle sammen samlet, delte livshistorier, fortalte om hjertesorger, personlige nederlag og sejre og kom hinanden ved. Og selvom der kom teori på banen lørdag og søndag, så fortsatte vi samtidig med at tale om, hvordan den enkelte havde det og med at nærme os hinanden. Og resultatet har været, at vi simpelthen er så trætte. Vi har lige brugt tre dage på at lære 16 andre mennesker at kende på et meget intimt niveau og det er overvældende at komme så tæt på andre menneskers inderste tanker og følelser. Og samtidig er det sådan en gave og jeg føler mig meget taknemmelig og levende. Jeg er blevet set, hørt og rummet og jeg har set, hørt og rummet de andre.
Den gode samtale og forskellen på “men” og “og”
Vi diskuterede og øvede god samtaleteknik. I virkeligheden er samtaleteknik ikke helt retvisende; man kunne også kalde det samtalekunst. Der er bestemt nogle retningslinjer for den gode samtale, men eftersom ingen samtale og intet menneske er ens, er der også en god portion situationsfornemmelse og menneskeforståelse, som skal findes frem.
Noget af det, jeg tager med mig, er forskellen på “men” og “og”. Ordet “men” benægter det, der kommer forud, og vi bruger det rigtig tit “forkert”. F.eks. er det helt almindeligt, at sige “jeg elsker dig, men jeg er vred på dig”. Jeg gør det selv. Men det, der ligger i den sætning er, at man ikke kan elske nogen samtidig med at man er vred på dem. Men det gør man jo. Pludselig bliver det farligt, at gøre andre vrede, for det betyder at man kan miste deres kærlighed. Men… jeg elsker stadig Aske, selvom jeg bliver vred. Vreden fortæller bare noget om, hvor mine grænser er og så er det det, vi skal tale om. Vi skal fokusere på mine grænser frem for at han skal være bange for at jeg ikke elsker ham. Og ved at bytte “men” ud med “og” bliver man mere bevidst om, at man godt på samme tid kan rumme flere forskellige følelser.
Som Hermione, så fint forklarer Ron 😀
Den videre rejse
Næste modul gang foregår på Internat og vi skal udforske, hvad det er for en familie, vi kommer fra. Som forberedelse er vi blevet bedt om at lave et genogram, som er en form for stamtræ, men kun med de mennesker, der betyder noget for, hvem vi er i dag. Jeg glæder mig helt afsindigt – både til at sidde og klippe klistre mit genogram og til at være afsted tre dage med min skønne gruppe.