I mit forrige indlæg skrev jeg, at jeg ville tage det helt med ro og droppe alle forventninger om at opnå noget bestemt til et bestemt tidspunkt. Men hold nu kæft, hvor er det svært at læne sig ind i dén tankegang. Det er svært at tro på, at jeg ikke har travlt. At alt er som det skal være. At jeg har “tilladelse” til at være og holde en pause fra at gøre. Svært, svært, svært.
Der bor en utålmodighed i mig, som i perioder gør at jeg nærmest ikke kan trække vejret. Jeg vil have det hele og jeg vil have det NU. Det er en forbandelse og en velsignelse med den utålmodighed. Hvis den ikke var der, ville jeg nok ikke være flyttet til København uden at kende et øje eller have turde hoppe ud i det med Aske eller have taget en uddannelse, som psykoterapeut. Men den stresser mig også, fordi at jeg kun lige når at sætte et flueben på min “vil have”-liste, før den begynder mig at slæbe mig afsted i retning af den næste milepil.
Jeg vil bare gerne have en pause.
Kommende projekter
Jeg kan mærke, at jeg nok ikke kan ignorere, de projekter, som gerne vil føres ud i livet. De råber mig ind i hovedet, når jeg venter på bussen og hvisker mit navn, når jeg prøver at falde i søvn. Jævnt irriterende, men det hjælper åbenbart at plage, så nu må jeg finde ud af, hvordan jeg får det i stand.
- Jeg vil gerne lave en podcast, som hedder “gift med en dansker”.
- Jeg vil gerne lave en podcast, som handler om mine to meget forskellige oplevelser af at få et barn – et barn, som ikke blev ammet og kom i dagpleje, da hun var 6 måneder pga. min depression og så et barn, der stadig bliver ammet og blev hjemmepasset til han var 1 år og 8 måneder uden skyggen af depressive tendenser.
- Jeg vil gerne have lavet en solid hjemmeside ovre på reparenting.dk, som skal være den brugerorienterede, profesionelle facade for mit virke.
- Jeg har flere bøger, jeg gerne vil skrive.
Der er nok at tage fat i…
Balance
Jeg har ikke knækket koden endnu, men jeg prøver at balancere fremdrift og drømme med trivsel og ro i nuet. Jeg bliver nødt til at sætte tid af til de større fremtidsprojekter for at kunne få ro og så bliver jeg også nødt til at tage mig tiden til at holde hjemmet ryddet, rent og rart for vores lille familie, prioritere at sove, gå ture, ses med venner og huske at livet er nu og ikke først, når jeg har opnået dette eller hint. Livet er nu. Og når det er sagt: jeg har en opvask, der skal tages, så jeg smutter.