Skip to content

Hvordan planlægger man et bryllup?

Grrrr. Jeg har en statistik-forelæsning fra 8.00-12.00 i dag og her sidder jeg, derhjemme og tænker sure bryllupstanker. Jeg har læst et sted, at det magiske tal for hvor mange forskellige opgaver/projekter man kan jonglere med på samme tid er 7. Jeg har

1. Et bryllup, der skal planlægges.

2. Spisevaner, der skal ændres.

3. Træning, der skal indføres og vedligeholdes.

4. Statistik kursus, der skal gennemføres og bestås.

5. En point opgave, der skal skrives.

6. Økonomikurset, der skal læses op på i min fritid og bestås.

7. Min privat økonomi, der absolut sejler.

8. Min lejlighed, der mangler møbler og derfor flyder med ting på gulvet.

9. Et speciale, der skal planlægges, så jeg kan komme i gang med det uden forsinkelser.

10. Min blog, som jeg prøver at få til at blomstre.

Og der er ingen af opgaverne, der virker vigtigere eller mindre vigtige end de andre, så de spænder ben for hinanden, så jeg ikke rigtig får taget effektivt hånd om noget af det. Juhuuu:(

Umiddelbart er det dog bryllupsbekymringerne, der fylder mest i mine tanker i disse dage og Askes tip til mig var, at sætte mig ned på min flade og lave en laaaaaaang liste over ting, som jeg mente skulle tages hånd om og så kunne vi i weekenden uddelegere og planlægge nærmere. Og jeg tror han har ret. Det ville bestemt hjælpe på humøret at få et bedre overblik.

Jeg ved dog ikke, hvordan jeg skal gribe det an. Der er så mange opgaver, små og store, og jeg er ikke sikker på, hvordan jeg mest effektivt håndterer dem. Jeg tror Excel er svaret. Så min forelæsningstid bliver i dag brugt på bryllupsplanlægning og det er ok.

Jo det er.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *