Skip to content

20 ugers scanning

Så er jeg over 20 uger henne og mere end halvvejs i graviditeten. Baby sparker hårdere og hårdere, det er blevet svært at lyne jakken og vi er begyndt at diskutere navne 🙂

I går var vi til 20 ugers scanningen, hvor barnet blev gennemscannet for at se, om alt var som det skulle være. Det var det heldigvis.

Det var ikke ligeså vild en oplevelse, som til 12 ugers scanningen bla. fordi at babyen nu er så stor, at man ikke så den i dens helhed, men kun dele af gangen, så det var sværere at fornemme dens form og bevægelser. Der var dog et tidspunkt, hvor vi så den løfte armen og lægge en minihånd for ansigtet og jeg begyndte simpelthen at grine af begestring for hold kæft, hvor er den nuttet og lillebitte og bare kær.

Vi havde glædet os til at få kønnet at vide, men fik kun at vide, at scanne-damen troede at det var en pige, men hun var ikke så sikker at hun ville gå ud og købe lyserødt tøj endnu. Jeg troede virkelig, at vi ville gå derfra og vide, om det var en dreng eller en pige, så det var en lidt flad fornemmelse at få et måske-køn med.

Men så må vi jo brainstorme både drenge og pigenavne og se, hvad det ender med 🙂 Jeg glæææder mig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *