Familie,  Selvudvikling og selvstændighed

IKEA visdom

Jeg var i IKEA med min søster i mandags. Det var skidehyggeligt og vi brugte laaang tid på at slentre rundt og beundre opstillinger og indretninger. Jeg kunne mærke, at jeg blev grebet af, at en dag skal Aske og jeg bygge “et rigtig hjem” med plads til gæster og jeg havde sådan lyst til allerede at købe smukke kopper, flotte tallerkener, fine bordduge, et godt spisebord osv. osv.

Og så gik det op for mig, at det ingen mening giver, at købe alt det og gøre sit hjem nice, hvis man ikke har nogen at dele det med. Nogle, der hænger ud i ens dejlige møbler. Nogle, der drikker te, kaffe og kakao af de smukke kopper, spiser hjemmelavet mad på de flotte tallerkener. For det er jo ikke kopperne, tallerkenerne og dugene, der trækker så meget. Det er drømmen om de gode stunder med venner og familie samlet omkring et måltid. Drømmen om fællesskabet, hyggestunderne, latteren og liv, der leves.

Sådan er det i hvert fald for mig. Og med den indsigt, giver det lige nu bedst mening at bruge de penge, jeg kunne købe kopper for på at købe billetter og besøge mine forældre. Så kan jeg rent faktisk sætte mig til bords med dem, jeg elsker, drikke te, spise mad, grine og bare være til.

Jeg har booket biletter til at tage hjem igen og jeg glæder mig vanvittig meget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *