NGI har et gammelt, charmerende hus i Fredenborg, hvor vores undervisning foregår. Det er en murstensvilla i 2 etager med skråvægge og en stor have og jeg er altså gået hen og er blevet lidt pjattet både med huset og med Fredensborg.
Overnatning på NGI
Som studerende kan vi vælge at overnatte i huset, hvilket jeg sprang over på første modul, men benyttede mig af på dette modul. Jeg tænker tit på, at jeg gerne vil på retreat laaaangt væk fra hverdagen, ude i stilheden, hvor jeg kan høre mig selv. Og dét at blive hængende på NGI, når undervisningsdagen er ovre giver mig netop den hverdagsflugt, som jeg savner. Jeg får fire dage, hvor jeg gør præcis, som jeg har lyst til. Jeg bestemmer, om jeg vil gå en tur, om jeg vil se en film, om jeg vil spise alene eller med de andre, om jeg vil tidligt i seng eller blive oppe hele natten og høre musik. Jeg bestemmer og nogle gange er det bare det, som jeg har brug for.
En anden fordel ved at overnatte på NGI er helt klart, at jeg kommer tættere på de holdkammerater, der også vælger at overnatte. Tempoet går ned, når undervisningsdagen er ovre og det er nogle andre snakke man har, når der ikke er noget, man skal nå. Vi får lov til at komme lidt tættere på hinandens rytmer og får et lidt større indblik i, hvordan hinanden er “i privaten”. Det er intimt, trygt og et privilegie at være en del af.
Lørdag aften var der middag for hele holdet. En holdkammerat havde langtidsstegt en lammekølle og bagt rodfrugter og en af underviserne havde lavet hans berømte chokolademousse til os. Det føltes trippeltgodt at sidde dér samlet omkring den varme mad og med vin på bordet midt i de her Coronatider, hvor jeg er i underskud på menneskekontakt.
Eventyrbyen Fredensborg
Det føles som at være faldet ned i et eventyr, når man går rundt i Fredensborg. Der er stråtækte huse, brosten og masser af gamle træer. Der er Fredensborg Slot, Slotshaven og så er der en lille gruppe tinsoldater, der marcherer rundt og spiller på fløjte og tromme bare for mig.
Jeg har fundet en lille plet, hvor der er en bænk, masser af træer og udsigt til en lillebitte sø og det er nu min plet. Jeg brugte noget af mine morgener og mine frokoster på at sidde dér på min bænk og kigge på min lille sø og mine træer. Den ene morgen kom der en hund forbi og stak sin kølige, våde snude ned i hånden på mig. Jeg ville gerne kalde den for min hund, men den havde desværre allerede en ejer. Til gengæld var der et par støjende, røde egern, der jagtede hinanden i trætoppene. Mine egern.
Jeg kan høre mig selv
Jeg havde en hel række af aha-oplevelser under mit NGI-modul. Nogle opstod i undervisningen, mens andre meldte sig, mens jeg sad alene på min bænk. Og det var så vild en oplevelse for mig endelig at få luft og tid til at høre mig selv. Til at stoppe op og spørge mig selv, hvad jeg egentlig har lyst til, hvad jeg har brug for og hvad jeg vil. Jeg kom hjem fra modulet med så meget energi, så mange idéer og så meget gåpåmod, at jeg ikke helt kan følge med. Så i de her dage prøver jeg at få omsat nogle af mine idéer og erkendelser til handling og huske mig selv på at “langsomt er jævnt og jævnt er hurtigt”.
Men jeg glæder mig sådan til næste modul, som ligger i starten af februar. Lige nu føles det, som om der er 25 år til februar, men jeg ved tiden nok skal flyve afsted. Jeg vil bare gerne have fire dage med mig og mit hold igen.