Jeg har taget en beslutning om på ubestemt tid at skrue helt ned for de professionelle forventninger til mig selv og bare læne mig ind i en tid, hvor det handler om at trække vejret, gå ture, drikke vin, danse, snakke med veninderne, sove helt vildt meget, bevæge min krop og spise nærende mad, der lander godt både på tungen, i kroppen og sjælen.
Jeg har det som en svamp, der alt for længe er blevet mast sammen og nu er der pludselig plads til at udvide, tage luft ind og leve mit allerbedste, luftige, lette, svampede svampeliv.
Det her kapitel er mit.
Mig, mig, mig
Jeg skrev på Insta, at mit hjerte og min praksis er åben for klienter, men at jeg ikke vil gøre noget for at tiltrække dem lige nu. Og det står jeg ved. Det er lige præcis sådan det er og sådan, som det skal være for mig lige nu.
Jeg tager klienter.
Men jeg gider ikke netværke.
Jeg gider ikke læse fagbøger.
Jeg gider ikke lave podcast.
Jeg gider ikke prøve at gætte mig til, hvad potentielle kunder i biksen gerne vil vide mere om.
Jeg gider ikke sætte sedler op.
Jeg gider ikke købe google annoncer.
Jeg gider ikke skynde mig med noget som helst.
Jeg vil bare trække vejret og være til stede her og nu.
Skrive om det, der ligger mig på hjerte og præcis så ofte eller sjældent, som jeg har lyst til. Og så er der en lille stemme i mig, der forudsiger at netop de mig-centrerede skriverier, kommer til at afføde noget, som virkelig har værdi for mig og mine kommende klienter. Vi får se.
Vintervindunderlige tid
Der var en periode, da jeg gik hjemme med Mohan, hvor det lykkes Aske og mig at give mig “morgentid”. Det var tid om morgenen til lige at gå en tur, trække vejret og være alene med mine tanker og følelser før jeg skulle være mor og behovsudsætte resten af dagen. Men så ændrede familiens rytmer og rutiner sig og det er meget længe siden, at jeg har haft morgentid eller bare er gået en tur – det er som om det aldrig passer ind.
I går gik jeg en tur. Solen skinnede. Sneen knagede under mine fødder. Jeg kunne mærke, at jeg levede. Og jeg kunne mærke at jeg skal til at gå rigtig, rigtig mange flere ture.
Jeg er fuldstændig forelsket i vinterlandskabet og jeg glæder mig til at læne mig ind i årstidernes skiften ved at tage skoene på og gå rundt og trække vejret derude.