Så blev det officielt dagen, hvor hurra jeg skal giftes blev til hjælp, jeg skal giftes! Invitationer, tema, mad, bordplaner, bryllupskage, kjole, sarier, henna, oprydning, penge der skal slå til og tusind andre to do’s og bekymringer. Jeg er ved at blive sindssyg og ved slet ikke, hvor jeg skal begynde.
Dato: tjek
Festsal: tjek
Alt andet: kaos
Fucketifuck
Det der frustrerer mig mest er, hvor uoverskuelig gæstelisten er. Flere hundrede navne på den nære familie, knap så nære familie, venner, venners kærester (skal de overhovedet med???) og så lige mine forældres tamilske omgangskreds. Hertil kommer navne på dem, som inviterer sig selv med ved at sige, at de glæder sig til festen, men som egentlig ikke er på listen og så bom: awkward…
Jeg ville egentlig bare gerne have et lille bitte intimt bryllup kun med de nærmeste, med havelanterner, god mad og dans til ud på natten.
Some times it sucks to be a tamil girl.
Heldigvis er der en del, der har sagt at vi bare skulle sige til, hvis de skulle hjælpe med noget. Tror at det nærmer sig at vi ringer og jeg med panik i stemmen beder folk om at tage sig af et eller andet. Aske panikker ikke. Han tager den helt roligt. Det bekymrer mig.